SBS får rettigheder til ny krimiserie

SBS TV sikrer sig rettighederne til den endnu ikke producerede krimiserie ’Hannibal’, der handler om kannibalen og seriemorderen Hannibal Lecter.
MediaWatch

Fra 2013 vil den frygtede Dr. Hannibal Lecter igen husere på danskernes tv-skærme. SBS har nemlig sikret sig rettighederne til den nye krimiserie, der endnu ikke er produceret.

Det er SBS TV’s ejere ProSiebenSat.1, der til sine tysk- og skandinavisk-talende tv-stationer har erhvervet sig Free-TV rettighederne. NBC har netop bestilt 13 episoder af serien hos produktionsselskabet Gaumont Company– et valg taget udelukkende baseret på manuskriptet.

”Det er et helt nyt samarbejde, som SBS TV har indgået med produktionsselskabet Gaumont, og vi glæder os meget til projektet. Ganske usædvanligt er serien gået direkte i bestilling, og det tegner altså meget lovende, at NBC har bestilt serien uden at se så meget som et pilotafsnit,” siger SBS TV’s chef for programindkøb Tina Moreton i en pressemeddelelse.

”Vi glæder os meget til at kunne vise seerne det indledende kapitel i historien om Dr. Lecter og de politimænd, der jagter ham”.

- CT

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også