Peytz: Berlingske lærer af sine online-erfaringer

Berlingske lancerer i den kommende tid tre nye betalingsuniverser på nettet. Berlingske Plus og Business Plus, der begge er målrettet privatpersoner og Business Premium for virksomheder.

“Respekt for at Berlingske igen går i front og afsøger mulighederne i digital indtjening,” siger direktør Christian Peytz, Peytz & Co.
Per Fanefjord Laursen

Berlingske lancerer i den kommende tid tre nye betalingsuniverser på nettet. Berlingske Plus og Business Plus, der begge er målrettet privatpersoner og Business Premium for virksomheder.

“Respekt for at Berlingske igen går i front og afsøger mulighederne i digital indtjening,” siger direktør Christian Peytz, Peytz & Co.

“Det har Berlingske gjort ved flere lejligheder, med svingende succes, men det er tydeligt, at man lærer af erfaringerne,” siger han.

Berlingske Media forsøgte allerede for seks - syv år siden at lukke store dele af sitet for gratislæsere, men det var markedet ikke modent til.

Erhverv egner sig til betaling 
Én erfaring er, at potentialet befinder sig i erhvervssegmentet, og det tager Berlingske i høj grad konsekvensen af med de nye produkter.

“Erhvervssegmentet har betalingsvilligheden og potentialet for værdiskabelse hos læserne, om end prisniveauet ligger højt i Berlingskes B2B-del,” siger Christian Peytz med henvisning til, at et halvt års Business Premium-abonnement koster 6000 kr. og 10.000 kr. for et år - og med det forbehold, at han ikke kender detaljer og alle lag i de planlagte betalingstilbud.

“Det er svært på stående fod at bedømme de planlagte produkter i de tre kategorier. Et salg af overvågning er f.eks. klart noget værd, men med al respekt for Berlingskes størrelse, så er overvågning ikke komplet kun med Berlingskes medier.”

Bolværket
Satsningen på betaling fra almindelige læsere er sværere, men må opfattes som et forsøg på at opstille det bolværk, som alle aviser drømmer om:

“Mon ikke man blot forsøger at styrke grund-abonnementsbasen; man håber at bremse faldet i papirabonnemenenter ved at udrulle mange nye tilbud til samme pris.”

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også