Foråret spirer på annoncemarkedet

Når solen og varmen kommer, ser alting lidt lysere ud. Det er også tilfældet på annoncemarkedet, hvor den spirende optimisme i dansk økonomi generelt, smitter af på annoncørerne. Det skriver Børsen.
MediaWatch

Når solen og varmen kommer, ser alting lidt lysere ud. Det er også tilfældet på annoncemarkedet, hvor den spirende optimisme i dansk økonomi generelt, smitter af på annoncørerne. Det skriver Børsen.

”Vi nikker genkendende til, at den økonomiske morgenluft kan ses i markedet. Måske endnu ikke i form af vækst, men i form af en sikkerhed for, at de budgetter, annoncørerne har talt om, faktisk kommer. Tidligere var de meget forbeholdne i forhold til at binde pengene og booke kampagner flere måneder frem i tiden. Det er de mere tilbøjelige til at gøre nu,” siger adm. direktør i mediebureauet Carat, Mads Bredal.

Tal fra DRRB’s mediaindeks viser, at året hidtil har budt på en samlet vækst på syv pct. Det er en fin stigning i forhold til de forventninger der var til markedet ved slutningen af sidste år. Thomas Bertelsen, der er direktør for mediebureauet OMD siger, at det skal forstås som en indikator på optimisme, men at det endnu er for tidligt at sige, at krisen er ovre.

Der er samtidig stor forskel på, hvilke mediekategorier optimismen breder sig mest til. Mens tv og internet ligger lunt, er dagblade og fagblade stadig trængt, viser DRRB's tal.

- CT

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også