Én million podcasts på 24syv

Radio24syv har rundet podcast-lytning nummer én million. Det skete den 26. marts, hvor en lytter downloadede eller streamede programmet 'Interne Affærer'.

Radio24syv har rundet podcast lytning nummer én million. Det skete mandag den 26. marts kl. 15.43.08, hvor en lytter downloadede eller streamede programmet 'Interne Affærer' fra uge 12.

"Vi er rigtig glade for, at så mange bruger vores digitale taleradiotilbud," siger Patrick Bay Damsted, der er chef for Radio24syvs digitale platforme.

"Alene de streamede udsendelser fra vores arkiv har nu rundet 25 millioner reelt aflyttede minutter – det overgår langt vores forventninger. Det er trods alt mindre end fire måneder siden, at vi åbnede for, at lytterne kan streame og podcaste hele arkivet".

Hvem lytter nummer én million blev, er det ikke umiddelbart muligt at se, men det var en iPhone-bruger – formodentlig en med en 3G- eller 3GS-telefon, som podcastede eller streamede udsendelsen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også