TV 2/Fyns direktør træder tilbage

Direktør Ole Mulvad træder om få dage tilbage på grund af sygdom, og TV2/Fyn søger nu en ny direktør.
Per Fanefjord Laursen

Direktøren for TV 2/Fyn Ove Mulvad træder tilbage på lørdag på grund af sygdom. 

"Det er med dyb beklagelse, at vi tager afsked med Ove Mulvad som direktør pr. 31. marts 2012. Siden sin tiltræden for 15 år siden har han med sit positive væsen stået i spidsen for stationen gennem talrige udfordringer, som skiftende medielovgivning har givet, siger bestyrelsesformand Henning Nielsen til Tv2fyn.dk.

Ove Mulvad blev ansat som direktør for TV 2/FYN i september 1997, og han ledte blandt andet stationen gennem store forandringer som flytningen fra Svendborg til Odense og senest lanceringen af den nye kanal TV Fyn, der gik i luften 1. februar 2012.

I en lang periode varetog Ove Mulvad også hvervet som ordførende direktør for de otte regionale TV 2-stationer. 

Bestyrelsen har konstitueret redaktionschef Marianne Holst Hyrlov som direktør, indtil en ny direktør er fundet. 

TV 2/Fyn har netop opslået den ledige stilling.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også