NYT: Rebekah Brooks arresteret

Rebekah Brooks, der blandt andet var chefredaktør for den nu lukkede News Corp.-avis News of the World, skulle være blevet arresteret. Det oplyser en kilde til Nytimes.com.
MediaWatch

Rebekah Brooks, der blandt andet var chefredaktør for den nu lukkede News Corp.-avis News of the World, skulle være blevet arresteret.

Det oplyser en kilde til Nytimes.com.

Årsagen er mistanke om at hun skulle hindre efterforskningen af sagen, der begyndte at rulle i sommer, da det blev afsløret, at nogle på NoW ulovligt havde hacket sig ind på mobiltelefonsvarere. Hendes mand skulle ligeledes være arresteret. I alt drejer det sig om seks anholdte personer, oplyser det britiske politi, som ikke vil oplyse navnene på dem.

Ud over at have været chefredaktør for NoW, var Rebekah Brooks også chefredaktør for The Sun, før hun blev direktør for News Corp.'s britiske avis-arm News International. Rebekah Brooks har hele tiden fastholdt, at hun intet vidste, om ulovlighederne på NoW.

- TBH

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også