Nicoline Simone og Jean Michel forlader 'X Factor'

DR må meddeler i dag, at Jean Michel har valgt at trække sig fra duoen med Nicoline Simone af personlige årsager. Reglerne i X Factor-formatet foreskriver, at hvis en deltager trækker sig fra en gruppe, er hele gruppen ude. Og dermed er Thomas Blachmans sidste gruppe ude af dette års X Factor.

DR må meddeler i dag, at Jean Michel har valgt at trække sig fra duoen med Nicoline Simone af personlige årsager.

Reglerne i X Factor-formatet foreskriver, at hvis en deltager trækker sig fra en gruppe, er hele gruppen ude. Og dermed er Thomas Blachmans sidste gruppe ude af dette års X Factor.

"Jeg har valgt at trække mig fra programmet af private årsager. Det har været en meget vanskelig beslutning at træffe, men jeg er helt afklaret med, at jeg har truffet det rigtige valg. Det er helt og holdent min egen beslutning, og den har intet at gøre med hverken Nicoline Simone, Thomas Blachman eller andre personer på X Factor-produktionen," siger Jean Michel.

Nicoline Simone siger, at hun tager hatten af for, at Jean Michel er så stærk, at han kan tage sådan en svær beslutning.

I DR er der fuld opbakning til Jean Michels beslutning. Underholdningschef Jan Lagermand Lundme:

"Det er et tab for programmet og for seerne, men for DR er det langt vigtigere, at vores deltagere har det godt og får truffet de beslutninger, der er bedst for dem. Derfor støtter vi Jean Michel i hans beslutning. Vi vil gøre alt for, at både Jean Michel og Nicoline Simone føler, at de får en positiv udgang på programmet, og vi har de bedste folk til at støtte og hjælpe dem på alle tænkelige måder i den kommende tid. Samtidig vil jeg også understrege, at DR er glade for det arbejde, som Thomas Blachman har lavet med sine tre grupper, ikke mindst Nicoline Simone og Jean Michel. Han har gjort et vildt flot og dedikeret arbejde for at bringe musikken i centrum og få sine grupper til at blomstre til gavn for os alle. Og det faktum, at Jean Michel har valgt at gå ud af programmet, har intet med Thomas Blachmans indsats som dommer og mentor at gøre. Han er helt uforskyldt i den sag".

Med Nicoline Simone og Jean Michel ude af X Factor er der fire finalister tilbage i konkurrencen. Det er blevet besluttet, at ingen af de tilbageværende fire finalister stemmes ud i aftenens udsendelse.

Til gengæld tæller alle sms-stemmer med og lægges sammen med stemmerne fra semifinalen på næste fredag. Først herefter ved vi, hvilke tre finalister der skal optræde til finalen i Boxen i Herning den 23. marts.

Anden halvdel af X Factor - X Factor Afgørelsen - udgår.
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også