Yousee i nyt VOD-samarbejde med Kino.dk

Kino.dk og Yousee lancerer i dag en ny VOD-tjeneste, der skal sikre fri adgang til 2300 filmtitler.
MediaWatch

Yousee’s ekspansions-ønsker på Video On Demand-området går et skridt nærmere opfyldelse, når de i dag lancerer et nyt initiativ i samarbejde med det online filmfællesskab Kino.dk. Det skriver Børsen.

Den nye filmudlejningstjeneste skal sikre fri adgang til 2300 titler og nye titler hver uge.

Og man kan godt regne med at se flere af sådanne partnerskaber i den kommende tid, for Yousee har store ambitioner, når det kommer til filmudlejning.

”Vi regner med at fordoble vores digitale stykudlejning til 3 mio. i år, og vores nye abonnementstjeneste kommer til at vækste endnu mere. Bl.a. fordi vi lancerer endnu flere partnersites i løbet af i år for at ramme forskellige målgrupper,” siger Ulf Lund, vicedirektør i Yousee.

Seneste initiativer i målet om at indtage VOD-markedet tæller bl.a. et farvel til TV 2 Film og et charmeoffensiv i filmbranchen i form af et Robert-sponsorat. 

- CT

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også