Radiolyttere er bundloyale mod deres brand

Danske radiolyttere skifter meget lidt mellem de 5-20 radiokanaler, de har til rådighed, afhængigt af hvor de bor, og hvordan de modtager radio. Det viser en ‘zappe’-undersøgelse, som DR Medieforskning har lavet. Undersøgelsen er intern medieforskning, der omfatter DR’s radioer. Målingen inkluderer altså ikke den zapning, der er mellem DR-radioer og de 4-7 kommercielle radioer, som en lytter typisk vil kunne modtage afhængig af sted.
Per Fanefjord Laursen

Danske radiolyttere skifter meget lidt mellem de 5-20 radiokanaler, de har til rådighed, afhængigt af hvor de bor, og hvordan de modtager radio.

Det viser en ‘zappe’-undersøgelse, som DR Medieforskning har lavet. Undersøgelsen er intern medieforskning, der omfatter DR’s radioer. Målingen inkluderer altså ikke den zapning, der er mellem DR-radioer og de 4-7 kommercielle radioer, som en lytter typisk vil kunne modtage afhængig af sted.

I undersøgelsen har medieforsker Dennis Christensen, DR, undersøgt, om DR-radiokanalernes lyttere kommer andre steder fra, eller om de ankommer fra ”en slukket radio". Og også om de zapper eller slukker radioen, når de forlader en kanal.

“Lytterne zapper ganske lidt på radio, og når de skifter, er det typisk, fordi de måske slukker køkkenradioen og i stedet går ud i bilen og hører radio,” forklarer Dennis Christensen.

Rigide vaner et radiofænomen
De rigide vaner kan undre, når danske tv-seere er flittige til at klikke væk og rundt blandt tv-kanalerne, som der retfærdigvis er rigtig mange flere af.

“Radio er et sekundært medie, hvor man i langt højere grad orienterer dig efter kanalformaterne snarere end programformaterne. Derfor zapper man ikke ret meget - til og fra DR kanaler - fordi de er ”lukkede universer”. P3 er skabt til sine lyttere på alle tidspunkter, og selv nyhederne er skåret til formaterne,” siger Dennis Christensen, der ikke mener, at lyttere får behov for at skifte kanal for f.eks. at få nyheder eller lignende.

Han peger på, at tv er et primært medie, hvor loyaliteten mod formaterne er mindre. For det første fordi tv ikke har lige så klare ”kanalformater” som radio har, men også fordi man på tv orienterer sig efter programformater. Derfor zapper man på tv. Der er f.eks. forskel på, hvem DR1 henvender sig til, hvis man tænder kl. 16.00 på fredag og kl. 20.00 og så igen kl. 24.00.

“Kommer og går du f.eks. til P3 på samme måde, er slet ikke samme forskel.”

Alder og situation
Den gennemsnitlige radiolytter i Danmark er vel pænt over 50 år - påvirker det ikke nysgerighed og vaner?

“Der ses ikke nogen større forskel mellem aldersgrupperne. Mediet er bare ikke skabt til zapning.”

Har lyttersituationen indflydelse - at det på bilradioen er let af klikke over på noget nyt?

“Lytning i bilerne kan ikke måles separat, men vurderingen er, at zapning er en anelse mere udbredt i biler, fordi det ”ligger lige for” at skifte. Samme gælder for den større zapning, vi ser på digitale radiokanaler. Det er nemmere at skifte på en digitalradio, hvor du skifter mellem stationerne, snarere mellem mere eller mindre tilfældige FM-frekvenser.”

DR’s analyse er baseret på alle bevægelser på DR’s radiokanaler på minutniveau 24 timer i døgnet over et helt år.
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også