Bureau: Kvindekanalen TLC har overrasket

Kvindekanalen TLC har de seneste to uger været oppe og snuse til en kommerciel share på 2,5 procent blandt kvinder.

Det svarer til en stigning på 61 procent, sammenlignet med de sidste måneder af 2011. Kanalen blev lanceret den 6. oktober af Discovery Channel, og fremdriften er ikke gået ubemærket hen hos GroupM og IUM.
Per Fanefjord Laursen

Kvindekanalen TLC har de seneste to uger været oppe og snuse til en kommerciel share på 2,5 procent blandt kvinder.

Det svarer til en stigning på 61 procent, sammenlignet med de sidste måneder af 2011. Kanalen blev lanceret den 6. oktober af Discovery Channel, og fremdriften er ikke gået ubemærket hen hos GroupM og IUM.

“Det er væsentligt bedre tal, end vi havde forventet. De første fem måneder holdt TLC en kommerciel share (kvinder 21-50) på 1,7 procent i snit. Men 2012 er gået godt, og TLC har lagt sig på 2,1 procent – og med en samlet ugentlig dækning på ca. 700.000 personer,” siger broadcast director Jakob Olsen, IUM,

“Det er rigtig godt med en kanal, der i højere grad henvender sig til kvinder,” supplerer Trading Director Kenneth Brenøe.

Grundig analyseret cocktail
En nydelig sharefremgang til en nicheplads på tv-markedet er naturligvis drevet af unikt programindhold. I TLC Danmarks tillfælde blev den cocktail først blandet efter både kvantative og kvalitative undersøgelser og et langt forberedelsesarbejde.

“Hensigten var at komme tæt på den danske kvinde for at forstå, hvordan Discovery Channel værdierne kan komme til udtryk på TLC Danmark og udgøre et friskt pust, i forhold til det gængse kanaludbud i Danmark,” siger Alexander P. Nielsen, Nordic Research Director, Discovery Nordic.

Han fremhæver, at kvinder ifølge analyserne reagerer positivt på faktuelt tv, der nedbryder fordomme. Et eksempel er ”Sister Wives”, som beskriver en familie bestående af kvinderne Meri, Janelle, Christine og Robyn, der er gift med Kody. Siden start har over 300.000 fulgt denne serie .

Et anden konklusion var, at kvinder tiltrækkes af debatskabende tv, påpeger analysechefen. Som f.eks. ”Secretly pregnant” - et program om kvinder, der af forskellige årsager ønsker at skjule deres graviditet. Programmet har kun været sendt i tre uger og næsten 150.000 har fulgt med.

TLC fastholder linjen
I april måned tager TLC hul på en ny omgang programmer om kager fra hele verden og som noget nyt, programmer om slik.

Samtidig fortsætter crime-programmer som ”Mob Wifes” og ”Who on earth did I Marry”. TLC lover også at tage seerne til kanten med programmer som Jodie Marsh: The Bodybuilder, og programmer om kvinder og kræft, samt en opfølgning programmer om Chers søn Chaz.
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også