Digitale abonnenter til The Times når 120.000

På netudgaven af det britiske dagblad the Times og dens søndagsudgave kan man kun se forsiden uden at skulle have kreditkortet op af lommen. Alle artikler fra de to News International-ejede aviser har nemlig siden sommeren 2010 været bag betalingsmur.
MediaWatch

På netudgaven af det britiske dagblad the Times og dens søndagsudgave kan man kun se forsiden uden at skulle have kreditkortet op af lommen. Alle artikler fra de to News International-ejede aviser har nemlig siden sommeren 2010 været bag betalingsmur.

Nu viser nye tal, at antallet af betalende abonnenter til den digitale udgave af avisen er steget med 7,5 pct. mellem september og januar til lidt over 120.000. Det skriver Guardian.co.uk.

Ipad-læsningen af avisen steg med 35 pct. i samme periode til lidt over 60.000 daglige downloads af avisen i januar.

Samme tal er endnu højere for The Sunday Times', hvor Ipad-brugen er steget med 80 pct. til et gennemsnitligt antal af downloadede på 64.000 per dag.

De fleste andre dagblade tror ikke på forretningen i at forsøge at opkræve penge for generelle nyheder på nettet og låser kun en del af indholdet. New York Times har i stedet valgt at lade 20 månedlige klik være gratis, før der kræves betaling.

Guardians historie melder ikke noget om, hvorvidt indtægterne fra de digitale abonnenter er mere værd for Murdochs britiske avisselskab News International, end hvis to avisers sites havde været åbne med muligheden for at tiltrække flere brugere og annoncører.

- TBH

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også