'Dicte'-serien sikret støtte fra PS-puljen

TV 2's kommende kriminalserie ’Dicte’ kan begynde optagelser i maj, efter Public service-puljen alligevel vil skyde otte mio. i projektet.
 
Der er endelig givet grønt lys for optagelserne,  der begynder i Aarhus om ca. tre måneder, skriver B.T. 

Både skuespillerholdet og ikke mindst finansieringen af krimiserien, der vil koste 64 millioner kroner, er omsider på plads.

Per Fanefjord Laursen

Kulturminister Uffe Elbæk (R) havde ellers smækket låget i til Public service puljen og 15 mio. kr., der først var bevilget til serien, men fortrød siden den beslutning.

Før jul nedskrev ministeren Public service-puljen i 2012 med 12,5 mio. kr., hvilket truede med at bremse TV 2's prestigeprojekt. Baggrunden var, at Puljens størrelse nu indgår i de mediepolitiske forhandlinger senere i år.

Iben Hjejle spiller hovedrollen som journalisten Dicte. Hun var sidst med i et krimi-drama på tv, da hun spillede betjent i ’Anna Pihl’.

Med sig på skærmen får Iben Hjejle følgeskab navne som Lene Maria Christensen og Lærke Winther, mens Dar Salim skal spille rollen som fotografen, der arbejder tæt sammen med Dicte.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også