Norsk TV 2 i muligt samarbejde med Bonnier/Telenor
Opdateret 14.45...
Støvet har dårligt lagt sig fra Egmonts opkøb af den resterende halvdel af norsk TV 2, før der er spekulationer på vej om næste led i udviklingen på det norske tv-marked.
Ifølge Kampanje.com kan første skridt være et nyt ejerskab i Egmonts betalings-tv-kanaler TV 2 Sport og TV 2 Premier League.
Der skulle således være forhandlinger om at slå fodboldkanalen TV 2 Premier League sammen med svenske Bonnier og TV4's Canal+.
Den ejer Telenor også en andel af, ligesom Telenor også har en andel i TV 2 Zebra og TV 2 Sport. Telenor har nu solgt sin andel af TV 2 Zebra, som igen ejer TV 2 Sport, til TV 2.
Premium-tv-markedet omsætter for cirka 1,5 mia. norske kroner i Norge, og Kampanje har længe ment, at Egmont, Bonnier og Telenor arbejder på at skabe et nyt fælles betalings-tv-selskab, der kan sætte sig på det marked.
- TBH