“Kommer der noget der minder om et økonomisk kollaps kan det blive langt værre”

Egmont Magasiner forventer et fladt annoncemarked i 2012 - med mindre der kommer et økonomisk jordskælv.
MediaWatch

Verdensøkonomiens udvikling er det store stygge spøgelse i årsbudgetterne for 2012, der for alvor vil afhænge af, hvordan de finansielle markeder - og tilliden til dem - udvikler sig. Går alt vel, eller i det mindste ikke helt skævt, forventer Egmont Magasiner et annoncemarked på niveau med 2011, lyder det fra adm. direktør Torsten Bjerre Rasmussen, der her svarer på 5 hurtige om udsigterne for næste år.

1. Hvordan ser jeres budget for 2012 ud i forhold til omsætning og overskud?

“Vi forventer en omsætning på niveau med 2011, men en indtjening der kommer under pres, og usikkerheden for 2012 er betydeligt større end normalt.”

2. Hvilke indtægtsgrene forventer i størst vækst i i 2012?

“Vi forventer fortsat vækst på det digitale område, selvom også det marked kommer under betydeligt pres, hvis 2012 bliver et svagt år generelt.”

3. Er der ændringer i jeres prissætning på annoncer, abonnement e.l. i 2012 og hvis ja, hvilke?

“Generelt er der ikke de store ændringer, men vi er selvfølgelig glade for, at vores læsertal udviser betydelig fremgang, hvilket jo er ’valutaen’ for annoncepriser.”

4. Hvad er jeres forventninger til annoncemarkedet næste år og de enkelte annoncekategorier?

“Vi tror fortsat på et marked, der går ligeud, men kommer der noget der minder om et økonomisk kollaps kan det blive langt værre. Men vi tror fortsat på, at vi kan holde vand, indtil det modsatte er bevist og vi mener vores mediegruppe og vores blade specielt står utroligt stærkt i et marked, hvor der er fokus på at nå nogle helt bestemte og attraktive målgrupper, der stadig bruger penge, selvom økonomien strammer til.”

5. "Apps" har været et af de kommercielle buzzwords i 2011 - hvad bliver det overordnede kommercielle buzzword i 2012 hos jer?

“Jeg er ikke vild med buzzwords – så jeg vil vælge det noget mere kedelige, der som altid er ’hårdt arbejde betaler sig’.”

- TBH

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også