Læsertal frem for oplag er succeskriteriet for Jyllands-Posten, der ikke desto mindre kæmper på begge fronter. Selvom avisen fortsat er den største betalingsavis med et oplag på knap 103.000 i november, overtog Politiken i 2011 tronen som den mest læste. 

Frem for at gå i rabatfælden, vil Jyllands-Posten satse på digitale tjenester for at fastholde papiravisens abonnenter, lyder det fra Jyllands-Postens bladdirektør Claus Hovge Andersen. I sommer overtog han posten efter Klaus Høeg-Hagensen, men fastholder koncern-strategien om at rydde ud i “gratisterne” for at forbedre bladsalgsøkonomien.

Læsertallene kan hæves
Claus Hovge Andersen er "ikke så vild med oplag", som parameter for hvor godt avisen klarer sig. Læsertallene er derimod interessante, fordi de kan omsættes til annoncekroner.

“De fleste aviser ser et fald i læser- og abonnenter henover tid, men det er der plads til at bryde. Ser man på Politiken har den for jo stigende læsertal,” siger Claus Hovge Andersen.

I 2011 blev koncernkonkurrenten Politiken mere læst end Jyllands-Posten med et gennemsnit på 377.000 læsere på hverdage mod Jyllands-Postens 361.000 læsere på hverdage.

Selvom den ikke er så direkte, er der jo en sammenhæng mellem oplag og læsertal, så man kan vel ikke se bort fra oplagets betydning?

“Der kommer selvfølgelig et punkt, hvor der er sammenhæng mellem oplag og læsere, når der ikke er flere gratister. Nu er vi meget tæt på kun at have fuldprisabonnenter.”

Er rabatkampagner ikke nødvendige for at opretholde den sivning, der vel altid vil være i abonnementsbasen?

“Nej, for man underminerer økonomien i forretningen med rabatryttere og folk der opsiger avisen, når tilbuddet udløber. Vi har bidt tænderne sammen, og det har andre aviser også med deres fuldprisstrategi.”

Digitale ydelser skal være del af abonnementet
Frem for at sivningen til digitale platforme ses som papiravisens fjende, skal den udvikling fremover være med til at styrke den trykte avis, mener Claus Hovge Andersen.

“Det skal være attraktivt at abonnere på avisen, fordi man også får andre digitale ydelser, som bliver inkluderet som led i vores digitale transformationsprojekt,” siger Claus Hovge Andersen.

En lignende strategi har Børsen sat i søen ved at give deres abonnenter adgang til alt, hvad Børsen producerer på alle platforme.

Printlæsere skal blive digitale brugere
Selvom det lyder besnærende, at papirlæserne kan få endnu mere for pengene ved at få fri adgang til nogle af de online-betalingstjenester, som Jyllands-Posten er på vej med og som endnu er hemmelige, er der kun et mindre sammenfald mellem printlæsere og Jp.dk-brugere.

Kan det ikke være svært at friste printlæsere med digitale tjenester?

“Jo det kan det, men man skal ikke udelukke, at folk i stigende grad forbruger nyheder på forskellige platforme på forskellige tidspunkter. Man tjekker nyheder på mobilen, når man er på vej på arbejde, man bruger måske Ipad’en, når man er på rejse og læser avisen i weekenden. Så det er noget med at have den rette platform til den rette tid,” siger Claus Hovge Andersen og tilføjer:

“Vi tror, at avisen har en lang levetid. Opgaven går på at finde samspillet mellem de forskellige platforme, og vi vil gerne skubbe på den udvikling der gør, at det redaktionelle indhold er i centrum, og at det bliver platformsuafhængigt, så det adgangen til det ikke handler om, hvilken distributionskanal man bruger.”

"Rene" Jp.dk-brugere skal også til lommerne
Men distributionskanalen er vel et kernepunkt, for der er jo ikke samme betalingsvillighed for digitale tjenester som for print endnu?

“Derfor vil vi netop også gerne give digitale ydelser til avisabonnementet, så abonnenterne bliver fastholdt og får en længere levetid.”

Er det mere levedygtigt end at få tilfælde webbrugere på Jp.dk til at betale for at få adgang til særlige tjenester?

“Det er der ingen tvivl om, det er helt klart vores præmis. Men på den anden side tror jeg også, at der er meget at hente i at se værdien i tilfældige webbrugere. som du siger, og konvertere dem til en form for betalende brugere i stedet for bare at give dem alt indhold gratis. Men der vil altid være et gratisområde for trafikken på nettet, for den er også vigtig for os.”

- TBH