Eniro har opkøbt De Gule Sider

Den konkursbegærede online søgevirksomhed De Gule Sider er solgt til Eniro for 22 mio. kr.
MediaWatch

I fredags blev der indgået aftale om salg af specifikke dele af søgevirksomheden De Gule Side til Eniro. Det drejer sig om en række aktiver inden for online og mobil samt hele printforretningen.

Eniro, som i forvejen også ejer Krak.dk, overtager De Gule Sider allerede fra 30. december 2011.

Stefan Kercza, adm. direktør i Eniro Danmark A/A, er glad for opkøbet.

”Jeg er glad for, at det er lykkedes os at nå frem til en aftale, som betyder, at vi kan videreføre De Gule Siders velkendte brand og tjenester. I Danmark føjer vi De Gule Siders 900.000 månedlige brugere til Kraks 1,8 mio. og har dermed en ledende position på mobil og online, ligesom vi styrker vores samlede udbud af søgetjenester og –produkter til det danske marked,” siger han i en pressemeddelelse.

Den samlede pris er på 22 mio. kr., og med i købet følger domænenavnet Degulesider.dk samt eksisterende ordrer og kundelister. 42 medarbejdere følger med over i Eniro.

- CT

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også