Global: Huffington Post relancerer web-tv

Nyt site vil promovere e-bøger med Groupon-deals, Huffington Post lancerer HuffPost TV og mediabureauer nedjusterer forventningerne ...
MediaWatch

Nyt daily deal site vil lave Groupon-tilbud på e-bøger
Jellybooks er navnet på et nyt online sharing-site, der vil fremhæve, dele og anmelde forskellige E-bøger, og som ikke umiddelbart er at finde på den amerikanske bestseller-liste. Som noget nyt vil sitet desuden tilbyde sine læsere Groupon-lignende bog-deals fra dag til dag for at fremme salget af e-bøger yderligere. ”Vi har brugt mange måneder på at finde ud af, hvorfor fysiske boghandlere stadig spiller sådan en markant rolle i samfundet,” siger stifter Andrew Romberg til Publishing Perspectives.


Huffington Post relancerer web-tv
Huffington Posts’ web-tv-tjeneste AOL TV bliver relanceret, og skifter navn til HuffPost TV. Huffington Post vil fortsat sende interviews, klip og anmeldelser som tidligere, men har ved relanceringen især lagt fokus på det sociale aspekt med lanceringen af en ny blog og en kommunikativ platform.


NY Times’ Ipad-samarbejde med Ralph Lauren en succes
I september måned slog The New York Times og designermærket Ralph Lauren pjalterne sammen og udgav en app til Ipad, som var gyldig i en måned. Ralph Lauren var den eneste sponsor, og gav læserne gratis adgang til fem sektioner. Efter samarbejdet er udløbet, udtaler NY times at de er mere end tilfredse med resultatet, og vil overveje lignende samarbejdsaftaler i fremtiden. Det skriver Editor & Publisher.

ZenithOptimedia og Group M nedjusterer annoncevækst-forventninger i 2012
Trods De Olympiske Lege og det amerikanske præsidentvalg venter mediabureauerne ZenithOptimedia og Group M éncifret procentuel vækst i reklamebranchen næste år. ZenithOptiamedia forventer at det globale annonceringsforbrug vil vækste med 4,7 procent i 2012, mens Group M forventer en vækst på 6,4. procent. Det er en nedjustering i forhold til tidligere i år, hvor Zenith forventede en vækst på 5,3 pct. og Group M en vækst på 6,8 pct. Det skriver Ad Age Global.

- CT
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også