Reinicke: Facebook svært at integrere i tv-shows

Klassisk reality som TV3's 'Robinson' er på vej ned, mener dagens gæst i Jule-stafetten, TV 2’s Keld Reinicke, der også undrer sig over, at FB er så svært at bruge i tv-shows.
MediaWatch

Klassisk reality som 'Robinson' er på vej ned, mener Keld Reinicke, TV 2’s programchef i dagens Jule-stafet, hvor han også spår, at den “personlige vært” bliver en stærk tendens til næste år.

Når det gælder årets medieudvikling...

- hvad har så overrasket dig mest?

“Hvor meget Facebook bliver ved med at vokse hos vores helt almindelige kerneseer hos TV 2. Der er nu over 2,5 mio. af os. Det har også overrasket mig, hvor svært vi har det med at integrere det i vores tv-shows på en intelligent måde.”

- og skuffet dig mest?

“At klassisk reality har det meget svært, og måske snart er slut, som eksempelvis TV3’s Robinson der næsten blev halveret i år overfor ’Hvem vil være millionær’.”

- hvilken ny tendens overlever næste år?

“Det gør den personlige vært, der er med i programmet af en grund og fordi han eller hun brænder for noget. Som vi ser det i ’Mormors Bordel’, ’Ingen Kære Mor’ eller ’Gintberg på Kanten’.”

- og hvilken tendens flopper?

“Igen den klassiske og forudsigelige reality. Den er ikke dér, hvor det sker lige nu.”

- hvilken idé ville du gerne selv have fået?

“Jeg synes at Voice konceptet er virkelig godt og dejligt stort tænkt. Den idé ville jeg gerne være kommet på.”

Drillenissen...

Spørgsmål fra Nadia Kløvedal Reich, Fiktionschef, DR:

"Hvor skal vi hen? blev Peter Plys spurgt - det ved jeg ikke,
men vi skyder en god fart – hvor vil TV 2 hen med jeres tv-dramatik?"

Svar fra Keld Reinicke

“Vi arbejder målrettet på en dejlig bred og folkelig fiktion på TV 2. Om det så foregår i en baghave på Lærkevej, hos julemanden der kæmper mod spøgelser eller en ny Anna Pihl-agtig krimi fra Århus, så er det vigtigste, at vi rammer både kommercielt og bredt. Derfor er vores udfordring at gå mere efter 3+ målgruppen i fremtiden og ikke kun de 20-50-årige.”

Keld Reinicke sender staftetten videre til TV3...

Læs flere 'jule-stafetter' her.

- TBH

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også