Morgenandagten fås også på Langbølge

DR tilbyder nu lyttere af Morgenandagten, at de også kan finde den på Langbølge-båndet - som supplement til P2 på DAB og DR2.
Per Fanefjord Laursen

DR griber muligheden for at sende sende 'Morgenandagten' på Langbølge - som et supplement til P2 på DAB og DR2, skriver radionyt.com. 

Tanken bag er at mange ældre lyttere uden de store problemer kan genfinde Langbølge-båndet på deres radio. 

Flytningen af 'Morgenandagten' fra FM er en af flere kritikpunkter, som DR må svare på, efter der skete flere forandringer af radioudbuddet op til den 1. november, hvor 24syv gik i luften.

'Morgenandagten' fra Københavns Domkirke vil fremover også kunne høres på langbølgefrekvens 243 kHz alle hverdage klokken 8.03 og om lørdagen klokken 8.07, 

Direktør Inger Bach, DR Danmark, siger ifølge 'Nyt fra DR', at udgangspunkt er, at andagten stadig skal sendes i fuld længde, og at alle skulle have mulighed for at høre den.

"Jeg er derfor glad for, at vi ved også at sende 'Morgenandagten' på langbølge nu kan tilbyde endnu en indgang til den. Samtidig fortsætter vi vores informationsindsats, så vi er sikre på, at alle interesserede ved, hvor de kan finde 'Morgenandagten' fremover."

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også