TV 2 har ikke succes med product placement

TV 2’s tilladelse til at tjene penge på product placement, har ikke givet det store afkast.
MediaWatch

For et lille år siden gav politikerne TV 2 mulighed for at tjene penge på product placement. Men det er der langt fra kommet nogen gode penge ud af. Det skriver Berlingske Business.

“Der har ikke været en overvældende interesse. Vi troede ærlig talt, at der var flere virksomheder, som ville være med,” siger Keld Reinicke, programchef hos TV 2, der sammen med annonceafdelingen har koordineret product placement-aktiviteterne.

Han erkender, at kanalen måske har været for dårlig til at udnytte muligheden.

“Det kan skyldes, at vi har været for dårlige til at sælge det. Eller det kan skyldes, at der bare ikke er særlig stor interesse for det,” siger Keld Reinicke, men tilføjer at reklameformen stadig er i sin forsøgsfase, og at der derfor stadig er potentiale.

Kun ganske få virksomheder har vist interesse; Ikea har fået sine møbler brugt i et møbelprogram, og Puma og Sportigan har reklameret i løbe- og cykelprogrammer på TV 2 Sport.

TV 2 har haft mulighed for at tilbyde product placement til sine annoncører siden januar i år.

- CT

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også