B.T. klar med krone-app

Royale fans kan nu få nyheder om Margrethe, Mary, Marie og de andre kongelige på mobilen - B.T. lancerer app'en 'Royal'.

B.T. sender i dag applikationen 'Royal' på gaden i App Store, der lover at levere den seneste nyhedsstrøm om de kongelige.

”I B.T. Royal app’en er det muligt at læse alle de seneste nyheder om både de danske og de europæiske kongelige. Derudover er der masser af billedgallerier, og man kan få nyhedsalerts på netop sine favorit-kongelige. På den måde kan man f.eks. altid være fuldstændig opdateret på, hvilke politikere der vil nedlægge Kongehuset, hvordan Kronprinsesse Mary klæder sig, eller hvilken reality-kendis prins Gustav dater for tiden,” siger Peter Brüchmann, chefredaktør på B.T., i en pressemeddelelse.

Applikationen er den tredje af B.T.'s niche-apps - de to første har Caroline Wozniacki og Tour de France som omdrejningspunkt. Den nye app er sponsoreret af Berlingskes 'Sweetdeal' og er gratis. B.T.s nyhedsapp har netop rundet 50.000 downloads, melder dagbladet.

- LR

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også