Spotify åbner de danske sluser i dag

I et par år har danskerne måttet nøjes med at kigge med misundelse på nabolandene efter musiktjenesten Spotify – men i dag lanceres den i Danmark.
MediaWatch

Ventetiden for mange danskere er ovre i dag, når den svenske streaming-tjeneste Spotify åbner for sluserne.

Den online streaming musiktjeneste er som udgangspunkt gratis og giver adgang til over 15 millioner musiknumre. Finansieringen sker gennem reklamer på skærmen og indimellem som indslag mellem to numre. Vil man hellere slippe for reklamerne, er det muligt at købe abonnement til tjenesten.

Aftaler med Koda og flere pladeselskaber sikrer, at musikerne tjener penge, hver gang deres musik bliver streamet via tjenesten. Forhandlingerne med Koda tog sin begyndelse i 2009, og danskerne bliver de sidste i rækken af skandinavere, der får adgang til tjenesten.

”Vi har altid følt med Danmark, at vi burde være her, for vi er jo naboer, så vi er glade for, at vi er blevet enige med Koda. Både de og vi ser gerne, at markedet vokser her i Danmark, og nu er alt på plads og underskrevet, så vi er klar til at lægge fra,” siger Jonathan Forster, der er general manager for Spotify i Europa, til Gaffa.

Mediebureauet IUM har for nylig rost tjenesten, ifølge bureauet er Spotify en mere end værdig konkurent til Wimp og TDC Play.

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også