Mediestøtteudvalget har med sin spritnye rapport fravalgt særlig støtte til journalistiske projekter, og det er helt på linje med Mogens Blicher Bjerregårds holdning som formand for Dansk Journalistforbund.

Han er tilfreds med, at rapportens anbefalinger begrænser graden af “smagsdommeri”.

“Det er godt, at vi ikke får for meget af det. På et tidspunkt blev det drøftet, om der skulle være en særlig pulje til undersøgende journalistik. Det sagde jeg nej til, fordi et Nævn ikke skal sidde og beslutte, hvilken journalistik der skal støttes frem for en anden. Det skal de uafhængige redaktioner bestemme selv. Skal vi kunne opretteholde mangfoldigheden af medier på et lille sprogområde som det danske, kræver det støtte, som vi nu har sikret. Der er ikke kommet flere penge til, men de bliver brugt bedre for de er fremtidssikrede,” siger Mogens Blicher Bjerregård.

Journalisterne og DJ bliver af nogle udråbt som vindere, ser du også sådan på det?

“Jeg synes, vi har lavet et rigtig godt resultat. For nu går den del af støtten vi har arbejdet med ikke længere til distribution men til at skabe indhold. Samtidig kommer støtten derhen, hvor brugerne er frem for at styrke en platform, som får færre brugere som aviserne,” siger Mogens Blicher Bjerregård, som minder om, at støtten ikke er bundet til journalister men til redaktionelle omkostninger eller årsværk.

Udvalget har ikke lagt sig fast på, om støtten skal gælde redaktionelle omkostninger eller redaktionelle årsværk - hvad mener du er bedst?

“Nu har vi lagt to alternativer op, så politikerne kan beslutte, hvad der er bedst. Men støtten i sig selv vil, uanset hvilken model man vælger ikke være med til at skabe løndannelse, det vil fortsat ske ved overenskomstforhandlinger. Det enkelte medie skal jo stadig betale mindst 65 pct. af de redaktionelle udgifter.”

Nogle medieforskere og chefer peger på, at der er mere behov for digitale- og andre kompetencer på medierne end der er behov for skrivende journalister, så kan du være sikker på, at det er dine medlemmer, der vil få gavn af, at der kommer fokus på redaktionelle udgifter?

“Mediestøtten forholder sig nu kun til at produktionen af indhold, som bliver det afgørende både for trykte og digitale medier, det er det borgerne har brug for. Jeg er tilfreds med, at det er den løsning man har fundet,” siger Mogens Blicher Bjerregård og tilføjer, at støtten ikke er begrænset til skrivende journalister. I det omfang webudviklere eller lignede bidrager til indholdet, tæller de også med.

Tæller freelancer-lønninger også med?

“Ja, de tæller med, når man skal vurdere, hvor stor støtten skal være, men ikke når man skal have adgang til at få støtte baseret på tre eller fem ansatte. De skal være fastansatte, fordi der skal være en vis kritisk masse og et redaktionelt miljø, der sikrer, at man har et professionelt miljø.”

Freelancewebjournalist og konsulent Ernst Poulsen var en af de tilhørere ved dagens pressemøde om ny mediestøtte, som ikke var imponeret af kravet om, at man skal have tre eller fem redaktionelle medarbejere for at kunne modtage produktionsstøtte. Derudover skal man være to medarbejdere for at kunne søge innovationsstøtte. Det er for mange mener han - et synspunkt han uddyber på sin blog på Journalisten.dk.

Men den kritik preller af på Mogens Blicher Bjerregård, formand for Dansk Journalistforbund.

“Jeg synes det er vigtigt, at man holder sig på tre ansatte, så de mange nye netredaktioner kan komme med i ordningen. Men man har også i innovationspuljen mulighed for at søge etableringsstøtte, hvor man bare skal være to personer. Jeg synes ikke, man kan kritisere, at man skal være et par stykker, der går sammen om en idé, før den kan få støtte, så man signalerer, at man er et professionelt medie,” siger Mogens Blicher Bjerregård.

- TBH