Mindshare flytter sammen med GroupM

Mindshare flytter ind til koncernkollegaerne, og koncentrationen af beslutningkraft, økonomisk pondus og medieekspertise er nu stor i det samlede GroupM-domicil.
Per Fanefjord Laursen

Den 28. september flytter Mindshare sammen med hele den store familie af GroupM-bureauer. Bureauet får adresse på Antonigade 4 i København K. og deler snart opgang med flere af koncernkollegaerne.

Dermed er alle GroupM mediabureauer samlet i én bygning midt i København.

"Antonigade er blot 2 minutters gang fra Landemærket og har således ikke stor praktisk betydning ift det tætte samarbejde, som vi allerede har i dag. Men symbolsk er det en stor ting," siger direktør Martin Rasmussen, der minder medierne om én nøgleperson i GroupM:

"GroupM er den suverænt største gruppe i Danmark, og vi har en lang række fælles ressourcer og initiativer. Over for medierne er Kenneth Brenøe overordnet GroupM Trading ansvarlig, og samarbejder med indkøbsdirektørerne i de enkelte GroupM bureauer om at opnå markedet bedste priser og betingelser for vores kunder. Dette er et område vi til stadighed udvikler."

MEC rykkede i 2010
For ét år siden rykkede MEC fem hundrede meter fra St. Kongensgade til Kr. Bernikowsgade, og sluttede sig dermed til GroupM-brands, som Mediecom, Maxus, Promedia og GroupM Search, der bor i samme bygning, blot med indgang fra Antonigade.

Gruppen repræsenterer cirka 45 procent af tv-omsætningen og 50 procent af print-omsætningen i Danmark.

Der er ikke helt tale om ‘Madison Avenue’ tilstande, hvor en mediesælger kan klare at få hele branchens store budgetter i tale med ét effektivt besøg. Men den samlede koncentration af økonomisk pondus og medieekspertise er nu meget stor i ét hus.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også