Dét skriver udlandet om medier i dag

Googles Eric Schmidt er i krydsild, franske dagblade rotter sig sammen mod Apple og NY Times' annoncesalg skuffer...
MediaWatch

1. Google i ilden
Googles topchef Eric Schmidt kommer nok til at bruge søgegigantens slogan om ikke at være ‘ond’ en del gange i dag. Google er nemlig i ilden i en kongreshøring om, hvorvidt selskabet har en dominerende position og misbruger den til blandt andet at manipulere med søgeresultaterne. Det skriver bbc.co.uk.

2. Aftonbladet dropper anonyme kommentarer
I dag lancerer Aftonbladet.se sin nye kommentarfunktion, som kræver Facebook-login, skriver dagensmedia.se. Det sker for at komme hadske og racistiske ytringer til livs i kølvandet på den selvransagelse, der har bredt sig hos medierne efter den højreekstremistiske massakre i Oslo i sommer. Avisens journalister vil samtidig deltage i debatterne med egne Facebook-profiler.

3. NY Times sænker annonce-forventningerne
Nu gik det ellers lige så godt for New York Times, der har haft held til at nedbringe sin gæld betragteligt og tjene penge på sin betalingsmur på nettet, der først træder i kraft efter 20 klik. Men nu sænker “verdens bedste avis” forventningerne til 3. kvartal på grund af faldende annonceindtægter, skriver ft.com. De digitale annonceindtægter, der ellers har været stigende, falder to-tre pct., mens printannonceindtægterne falder ti pct.

4. Interview forbedrer ikke sex-anklaget politikers image
13 milioner fransmænd fulgte interviewet med Dominique Strauss-Kahn, som stod til at føre socialisterne til magten, når franskmændene går til valg næste år. Men det forbedrede kun hans image hos fire pct. af franskmændene, selvom formålet var at give hans version af den sex-sag, han har været under anklage for i USA vedrørende et overfald på en stuepige, som siden blev droppet. Det skriver lemonde.fr.

5. Mecom-aktionærer får dividende
26. oktober kan Mecom-aktionnærer glæde sig over at få udbetalt en dividende på 5,5 cents per aktie, som følge af Mecoms forbedrede resultater, der nu kommer de hårdt prøvede aktionærer til gode. Lidt har også ret.

6. Franske dagblade gør fælles front mod Apple
For nylig har flere franske dagblade lanceret en fælles avis-app, og nu rotter de sig også sammen mod Apple om at forhandle vilkårene for at stå på hylderne i hardware-udviklerens "digitale nyhedskiosk", som er på vej i næste måned, skriver Reuters.com. Det er især kampen om adgangen til kundedata og Apples bid af indtjeningskagen, der ligger udgiverne på sinde i deres fælles initiativ, som sker på trods af, at nogle af dem er ærkerivaler på den franske hjemmebane.

- TBH

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu