BBC vil lave drama ala DR

Ifølge en række BBC-chefer, ønsker den britiske public service-kanal at være mere som det danske DR.
MediaWatch

Chris Patten er ny i jobbet som formand i BBC Trust, og i et af sine første interviews blev der snakket om dansk DR.

”I løbet af weekenden så jeg tre afsnit af ’The Killing’ (som DR's ’Forbrydelsen’ hedder på engelsk, red.), og jeg synes, det vil være fornuftigt, hvis BBC stræber efter at lave programmer, der er lige så gode,” sagde han til The Observer.

Men han er ikke den eneste, der har den mening. Chefen for BBC One, Danny Cohen, har opfordret sin medarbejde til at tænke længerevarende dramaer ”alá den danske successerie".

For DR har seriens succes været med til at skabe stor interesse for dansk tv - og den har åbnet muligheden for et øget samarbejde med britiske tv-stationer, skriver Politiken.

Forbrydelsens producent, Piv Bernth, har da også været i London for at mødes med britiske tv-stationer om et muligt fremtidigt samarbejde.

- CT

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også