Høyer: Hurra - vi har research ...

  Af Jakob Høyer, kommunikationsdirektør i DSB og tidligere chefredaktør på metroXpress og kulturredaktør på Berlingske.

 

Af Jakob Høyer, kommunikationsdirektør i DSB og tidligere chefredaktør på metroXpress og kulturredaktør på Berlingske.

De journalistiske muskler er på alle måder smidt ind i avisernes valgdækning. Dagbladene har kastet alle ressourcer ind i at præstere den bedste valgdækning for læserne. Det handler om at vinde kapløbet og også gerne vinde nye læsere, annoncører og sjældne mediekroner.

Og musklerne virker.

Valgdækningen er efter en lille uges dækning imponerende bred og alsidig, ikke mindst i de tre store morgenaviser. De første dages forproducerede artikler - og smagen af dåsestof - er afløst af højaktuelle reportager, kommentarer, analyser og nyheder. Nogle dage en klar overdosis, andre dage blot så meget, at der i hvert fald er noget at vælge imellem. Viden og grundighed er der masser af. Overraskelse og valg-kaniner savnes stadig.

Midt i det hele dukker så dagbladenes nye mantra op: 'FaktaMeter', 'FaktaPatruljen' og 'Kan Det Virkelig Passe'? hedder en ny journalistisk genre i de gamle morgenaviser. Genren er den klassiske tjek af påstande og udsagn fra politikerne i en valgkamp fyldt med angreb og påstulater. Som udgangspunkt en fin ide - og med fine historier til følge: Jyllands-Postens FaktaMeter afslører, at Venstres påstande, om at Villy Søvndal vil forbyde privathospitaler, ikke har noget på sig. Berlingske afslører, at Enhedslistens påstande, om at den sociale ulighed er vokset markant under VK-regeringen, ikke er helt rigtigt.
Og Politiken undersøger om statsministeren har ret, når han påstår, at de fleste SF'ere ønsker at hæve boligskatten.

Delvist selvmål for dagbladene
Alle glimrende historier og med både undren og nysgerrighed, som ellers er en sjældenhed i dagbladene, hvor de fleste journalister helst vil skrive klummer, analyser eller personlige anekdoter... På sin vis er genren da også et selvmål for dagbladene. Hvis danske aviser anno 2011 skal reklamere for, at der i nogle artikler er faktatjek og research, er der alvorlige problemer med alle de andre artikler. Og hvis det kræver en ramme som FaktaTjek at få journalister til at dobbelttjekke påstulater og påstande fra politikere og andre magthavere, er der grund til alvorlige krisemøder på både dagblade og journalistuddannelser.

Og hvad betyder det for resten af valgdækningen? Er det ukritisk gengivelse af politikernes påstulater, spin og plantede historier? Eller blot kommenterende referater af den politiske virkelighed, som den enkelte journalist eller redaktør ønsker at se den.... ? Måske er det tid til et faktatjek af dagbladenes nye mantra...

PS. Den mest forfriskende nyskabelse i valgdækningen har Metroxpress præsenteret, når de hver dag "griller en partileder" med både kritiske spørgsmål, finurlige fakta og en ligefrem folkelighed, som nok skal få mange læsere. Ikke så videnstungt og elitært som den øvrige valgdækning. Men utvivlsomt meget mere populært hos læserne. (Og ja - jeg har været chefredaktør på metroXpress og roser dermed tidligere kolleger. Men jeg har også været redaktør på både Berlingske og Jyllands-Posten, så enhver ris og ros vil altid tilfalde tidligere kolleger....).

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også