DR spænder valgmusklerne

Den kommende tids valgdækning på DR bliver den mest omfattende nogen sinde, lover DR.

DR's slogan er ”DR giver dig valget”, og ledende redaktionschef Ralf Andersson er udnævnt som DR Nyheders valggeneral. Blandt de nye tiltag denne gang er, at DR har faste reporterhold, som følger spidskandidaterne fra morgen til aften, og som straks live-opdaterer på dr.dk eller laver radio- og tv-indslag, når der sker noget nyt.
Per Fanefjord Laursen

Den kommende tids valgdækning på DR bliver den mest omfattende nogen sinde, lover DR.

DR's slogan er ”DR giver dig valget”, og ledende redaktionschef Ralf Andersson er udnævnt som DR Nyheders valggeneral.

Blandt de nye tiltag denne gang er, at DR har faste reporterhold, som følger spidskandidaterne fra morgen til aften, og som straks live-opdaterer på dr.dk eller laver radio- og tv-indslag, når der sker noget nyt.

På den måde kan vælgerne hele tiden følge med i, hvad spidskandidaterne siger, mener, laver og gør – og konstant følge de afgørende øjeblikke. Nyt er det også, at DR sætter en selvstændig gravegruppe på 10-15 journalister til at finde dagsordensættende valghistorier

”Danmark står foran et af de mest spændende og afgørende folketingsvalg i mange år, og DR prioriterer det benhårdt. Som public service-station er det noget af det allervigtigste at kunne dække et folketingsvalg på alle platforme. Det kommer vi til at gøre - og fra hele landet," siger DRs nyhedsdirektør Ulrik Haagerup, der i en pressemeddelelse oplyser, at nyhedsmagasinerne på efter TV-Avisen klokken 21.00 bliver lukket i de tre uger, valgkampen står på.

Bildsøe og Rostrup
Det er studievært Kim Bildsøe Lassen og DRs politiske redaktør Ask Rostrup der får de centrale og fremtrædende roller i DRs valgdækning.

Ikke mindst hver aften fra mandag til torsdag klokken 21.25, hvor DR1 introducerer nøgleprogrammet, valgmagasinet ’Kandidaterne’. Her går de bag om dagens store valghistorier og følger kampen om danskernes krydser helt tæt over hele landet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også