Politiken-tænketank slår revner

Politiken-tænketanken Kraka har ikke fået den glatteste start, efter to medlemmer er gået i protest. Der er tale om professor ved Københavns Universitet Peter Nedergaard, tænketankens formand indtil for nylig, og dr. phil. Birgitte Possing ved Rigsarkivet.
MediaWatch

Ifølge Politiken.dk er de blandt andet utilfredse med direktøren, Politikens tidligere politiske kommentator, Peter Mogensens, ansættelse af en ny formand uden at inddrage bestyrelsen. De er desuden bekymrede for finansieringen af tænketanken og finder Peter Mogensens løn urimeligt høj.

”Vi har ikke kunnet få tingene til at ende på et grundlag, som vi kunne blive enige om,” siger Birgitte Possing.

Peter Mogensen er meget uenig i de to medlemmers vurdering, og mener at deres beskyldninger bygger på faktuelle fejl. Han ønsker ikke at kommentere forløbet omkring splittelsen yderligere, men siger, at parterne skilles i god ro og orden.

Tænketanken blev oprettet tidligere på året af Politiken, og hensigten er at bidrage med analyser og løsninger, der kan sikre velfærdssamfundet.

- CT

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også