Mediekonference sætter spot på journalistikkens værd

De professionelle mediers betydning for demokratiet sættes til debat, når Den Berlingske Fond inviterer til international mediekonference i september.

De professionelle mediers betydning for demokratiet sættes til debat, når Den Berlingske Fond inviterer til international mediekonference i september.

"Vi ønsker at sætte fokus på den professionelle journalistiks rolle i samfundet. Vi kan blive meget bedre til at sælge budskabet om, hvad kvalitetsjournalistik egentlig står for, og hvorfor den er vigtig - og uundværlig - for vores demokrati. Som et hus der lever af, og sætter en ære i, at være demokratiets vagthund og aktiv debattør, er det på tide, at vi får det synliggjort,” siger koncerndirektør og formand for den Berlingske Fond, Lisbeth Knudsen i en pressemeddelelse.

Blandt de internationale medieprofiler på konferenceprogrammet er den amerikanske journalist, forfatter og blogger på The Guardian Dan Gillmor, politisk redaktør på britiske The Economist og debattør, Anne McElvoy, samt Jonathan Bean, der er forretningsleder af Mynewsdesk.com og portugisiske udgiver Martim Avillez Figueiredo, der bl.a. står i spidsen for landets bedst sælgende avis.

Fra Danmark deltager bl.a. kulturminister, Per Stig Møller (K), udviklingsminister Søren Pind (V) og medlem af Folketinget for SF, Ida Auken.

Konferencen afholdes fredag 16. september hos Berlingske Media og kan også følges live på b.dk.

- LR

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også