Efterkritik er dene uge skrevet af Mark Ørsten, lektor på Institut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier på RUC.

Journalistik om virksomheder og markeder er noget forholdsvist nyt, men eksploderer igen i denne uge under dækningen af den økonomiske krise. Med den massive dækning bidrager journalistikken til medialiseringen af den globale krise på flere måder.

For det første skaber medierne synlighed omkring krisen. For det andet bidrager medierne med at analysere, vurdere og forklare krisen. Og for det tredje er medierne selv aktører i krisen, i det de ved at give krisen en plads på dagsordenen og beskrive den fra udvalgte vinkler, selv er med til at påvirke mediebrugernes opfattelse af både krisen samt dens mulige årsager, konsekvenser og løsninger.

Den gode dækning
Morgenaviser, nicheaviser og tv-aviser har hele ugen dækket krisen intenst, gerne som breaking news fra børserne verden over. Ved at sætte et fokus på globale sammenhænge og globale aktører har medierne brudt med det snævre nationale fokus, der ellers ofte præger dansk journalistik.

Når medierne følger åbningen og lukningen af de forskellige børser verden over, illustreres hvor sammenvævet, global, verden er blevet. Dækningen præsenterer også læsere og seere for en række internationale aktører og deres stigende betydning. Under overskriften ’De tre guder på bjerget’ gennemgår Politiken d. 9. august de tre kreditvurderingsbureauer Fitch, Standard & Poor’s og Moody’s, og fortæller om deres historie og rolle i økonomien på godt og ondt. Samme dag fortæller Jyllands-Posten under overskriften ”ECB rykker til undsætning” om en anden af krisens vigtige aktører, nemlig Den Europæiske Centralbank og dennes redningsaktion i forhold til opkøb af italienske og spanke statsobligationer. Også Kina, der jo i stigende grad har indtaget scenen som aktiv global aktør, kommer til orde i blandt andet Politiken med en bredside til USA og Vesten om politisk og økonomisk uansvarlighed.

Medierne vurderer og analyserer også den globale krise og som så ofte, anklages de i for eksempel Politiken d. 10. august for at bidrage til krisen med negative overskrifter. Et nærmere kig på mediernes analyser og vurderingerne tegner dog et mere nuanceret billede. Dette gælder for eksempel net-artiklen på Politiken.dk.: ”Forstå aktiehysteriet på ti minutter”. Her bliver tre forskellige eksperter afklaret svar og er her først og fremmest nuancer og gråzoner, frem for hysteri og skråsikre udtalelser. Jyllands-Postens forside d. 9. august ”Økonomer: Ingen grund til panik – endnu”, viser som mange lignende artikler, at medierne i høj grad påvirkes af nationale kilder i deres analyser af krisen, og derfor spejler medierne også i høj grad den nationale økonomiske konsensus, som den ser ud pt., nemlig pessimisme, men ikke panik.

Den problematiske dækning
Dækningen har dog også sine svage sider. Hvor medierne er gode til at kigge ud over landets grænser, når det gælder de økonomiske analyser af krisen, kniber det med at hæve sig over det nationale niveau, når det drejer sig om de politiske analyser. Internationale nyhedsmedier og finansmedier som New York Times, The Guardian, Bloomberg og Forbes bruger meget krudt på at analysere den europæiske krise, ikke mindst med fokus på Den Europæiske Centralbanks rolle og hvilke konsekvenser krisen vil have for EU som politisk projekt fremover. Her gættes på alt fra opløsning af eurosamarbejde til en tættere integration mellem EU’s stærke økonomier, der vil involvere Den Europæiske Centralbank som en af EU’s væsentligste politiske aktører i fremtiden.

I det hele taget er der mere fokus i de internationale medier på, hvordan den økonomiske krise også er en politisk krise, i såvel Europa som USA, og på hvordan konflikten mellem nationalt fokuseret politik og en global baseret økonomi peger i retning af store politiske forandringer.

Disse tendenser får ikke meget spilletid i danske medier. En erhvervskommentar i Berlingske d. 9. august fremhæver problemet: ”Økonomien og finansmarkedet er globale, mens de politiske løsninger fortsat er nationale.” Berlingske har samme dag en artikel med fokus på Den Europæiske Centralbank, hvor to eksperter udfolder dele af de politiske perspektiver, som den internationale dækning bugner af. Men ellers er det småt med europa-politiske perspektiver i den danske dækning.

Uden disse større politiske perspektiver får nationale politikere dog for nemt spil til at tale krisen enten op eller ned, som det nu passer dem, og krisens strukturelle årsager, og mulige løsninger, forbliver uklare for danske mediebrugere.

Ugens fejlskud
’En ny undersøgelse viser’, er blevet sin helt egen, ofte udskældte, journalistiske genre. Og det kan der være god grund til som MetroXpress’ forsidehistorie d. 8. august illustrerer: ”Hver fjerde er klar til robot-kolleger.” Artiklen spørger til danskernes vilje til at arbejde sammen med ’rigtige’ robotter, som vi kender fra science fiktion film. Artiklen starter med at slå fast, at det er tvivlsomt, om udviklingen nogen sinde vil komme så vidt, men hvis den er, så er danskerne klar. Overskriften inde i avisen strammer forsidens overskrift til ’Danskerne er klar til robot-kolleger’. Men procenterne i undersøgelsen (en YouGov interviewundersøgelse), der skal understøtte overskriften, viser imidlertid, at et flertal af danskerne (44 %) faktisk er imod robot-kolleger, og eksperten i artiklen konkluderer, at kunstig intelligens er meget længere væk, end vi tror. En hvis og hvis historie med dårlig sans for procenter.