Lindvig: Murdoch spillede skuespil

P1 Orienterings Niels Lindvig var kritisk over for Rupert Murdochs optræden i det britiske parlament i går, som han mener havde karakter af skuespil.
MediaWatch

Gårsdagens afhøring i det britiske parlament af Rupert Murdoch om hans rolle i sagen om de ulovlige aflytninger på avisen News of the World, fik ikke mange point af journalist Niels Lindvig, der følger sagen for P1's Orientering.

Han spillede godt skuespil som en gammel stakkels mand, og det utroligt, hvad han ikke vidste, om sine egne chefer og ansatte, sagde Lindvig blandt andet i Deadline på DR2, som i går satte fokus på aflytningsskandalen, og de tætte forbindelser mellem mediefolk og politikere, som den også er udtryk for.

Rupert Murdoch er nemlig ud over at være kendt for sin kærlighed til aviser også kendt for at følge sine virksomheder særdelses tæt og få tilsendt de forskellige aviser. Han følger normalt godt med. Så hvis han virkelig intet husker eller har vidst, er han enten "dybt senil eller en meget dygtig 80-årig skuespiller," tilføjede Lindvig i Deadline.

Under den tre timer lange afhøring i parlamentet af Rupert Murdoch og hans søn James Murdoch blev News Corp.-ejeren overfaldet af en aktivist med en tallerken barberskum. Efterfølgende blev tidligere chefredaktør for News of the World Rebekah Brooks afhørt, og heller ikke hun havde autoriseret eller på nogen måde kendt til aflytningerne, sagde hun til den undrende skare af britiske politikere, hvoraf flere ikke lagde skjul på, at de havde vanskeligt ved at tro hende.

Se Deadline-indslaget her.

- TBH

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også