Murdoch trækker sig fra BSkyB

Politisk pres i kølvandet på aflytnings-skandalen har fået News Corp.'s Rupert Murdoch til at trække sit bud på den resterende del af tv-selskab BSkyB tilbage.
MediaWatch

Det formildede hverken offentligheden eller politikerne tilstrækkeligt, at Rupert Murdoch søndag sendte den 168 år gamle avis News of the World på gaden for sidste gang, efter at ulovlige afhøringer af telefoner tilhørende alle fra kendisser til kongelige og mordofre kom for en dag.

Nu trækker Murdoch sig også fra sit bud på BSkyB, fremgår det af en pressemeddelelse.

Britiske parlamentarikere var parate til enstemmigt at kræve, at Murdoch og News Corp. trak buddet på tv-selskabet BSkyB tilbage, og samtidig stod Murdoch over for en retslig offentlig høring i forbindelse med overtagelsen. Det skriver guardian.co.uk.

Ifølge flere iagttagere skete lukningen af NoW nemlig for at redde den langt vigtigere forretning i vedrørende opkøbet af cirka 60 procent af tv-selskabet BSkyB for cirka 70 mia. kr., som Murdoch i forvejen ejer omkring 40 procent af.

Næstformanden for News Corp.'s bestyrelse siger ifølge meddelelsen, at buddet på BSkyB var blevet "for vanskeligt at fremme i dette klima".

Det er første gang, at den over 80-årige Rupert Murdoch erkender et nederlag i så stor udstrækning. Dog skal hans ejerskab af de 40 pct. af BSkyB fortsat gennemgå en test hos det britiske svar på Radio- og tv-nævnet Ofcom for at afgøre om, News Corp. er en egnet ejer.

Rupert Murdoch møder også kritik i andre dele af sit globale medieimperium. I USA ville et medlem af Bancroft-familien, der gik med til at sælge ham Wall Street Journal, ikke have gjort det samme i dag, hvis han havde vidst, hvad han ved nu, lyder det i en udtalelse fra Christopher Bancroft, ifølge huffingtonpost.com.

Rygter om et totalt frasalg af Murdochs britiske avisforretning, der blandt andet tæller the Sun og The Times har ligeledes cirkuleret.

- TBH

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også