VG skal slette profiler fra Nettby

Der blev ikke trykket "slet profiler", da norske VG trak stikket til det sociale site nettby.no i december. Derfor ligger avisen fortsat inde med 800.000 Nettby-profiler, og det møder kritik fra Norges Datatilsyn, skriver aftenposten.no. Men ifølge VG er det tosset at slette de mange profiler.
MediaWatch

Der blev ikke trykket "slet profiler", da norske VG trak stikket til det sociale site nettby.no i december. Derfor ligger avisen fortsat inde med 800.000 Nettby-profiler, og det møder kritik fra Norges Datatilsyn, skriver aftenposten.no.

Men ifølge VG er det tosset at slette de mange profiler.

"Nettby giver et unikt billede på, hvordan internettet har ændret en hel generation. Det er helt uforståeligt, at Datatilsynet vil kaste det væk," siger redaktør for digitale produkter i VG, Espen Egil Hansen til aftenposten.no.

Men VG har ikke informeret brugerne om, at deres oplysninger er blevet gemt, og den går ikke, mener Datatilsynet, som vil statuere et eksempel med VG, fordi tilsynet frygter flere lovbrud fra sociale medier.

VG's digitale redaktør opfordrer til at slå koldt vand i blodet indtil Nationalbiblioteket har afgjort, om det vil gemme profilerne, fordi de kan udgøre en "kulturskat for eftertiden", ifølge VG.

- TBH

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også