Kerne-seere siver fra DR2 til DR1 og News

Alle DR TV's kanaler går samlet set en smule frem i seerandel i første kvartal 2011 til en share på 30,2 procent - det højeste niveau siden første kvartal 2008.

Det er den gamle hovedkanal DR1, der løfter gruppen, men også Update, DR K og Ramasjang bidrager til, at DR TV står 0,5 sharepoint bedre end i begyndelsen af 2010.
Per Fanefjord Laursen

Alle DR TV's kanaler går samlet set en smule frem i seerandel i første kvartal 2011 til en share på 30,2 procent - det højeste niveau siden første kvartal 2008.

Det er den gamle hovedkanal DR1, der løfter gruppen, men også Update, DR K og Ramasjang bidrager til, at DR TV står 0,5 sharepoint bedre end i begyndelsen af 2010.

DR TV's afstand på seks sharepoint op til TV 2-kanalerne er samtidig mindre, end den har været i lang tid.

Lille DR2 blødning
Eneste plet på DR’s fine performance er, at DR2 taber næsten et halvt sharepoint. Det overrasker mediabureauet MEC:

“Det ser ud til, at DR2 har mistet seerandele på hverdage, og især tirsdag, onsdag og torsdag,” siger Broadcast Researcher Michael Jensen, MEC, og uddyber:

“Det ser også ud til, at DR2 afleverer seere i næsten alle aldersgrupper over 30 år, men især de midaldrende mænd og ældre kvinder bevæger sig væk. Den modne/ældre seer siver på hverdage over til DR1 og TV 2 News, men der ses også en mindre forskydning mod så forskellige tilbud som DR K, TV3+ og TV3 Puls.”

Mange dramatiske nyhedsuger i træk, der rusker op i tv-vanerne selv hos hardcore DR2-seere, og måske også TV3-kanalernes særligt attraktive fodboldtilbud i 1. kvartal kan spille en rolle ifølge MEC’s tv-researcher.

Han retter også blikket i en anden retning. DR2 viste eksempelvis sidste år den ret traditionelle BBC krimiserie 'Sagen genopnået', som havde godt fat i seerne med ca. 350.000 seere torsdag aften. Mens DR2 i år har budt på en anden lidt mere moderne, engelsk krimiserie, 'Identity', som kun lå i nærheden af 100.000 seere.

DR's portefølje udgøres af DR1, DR2, DRK, Ramasjang, DR HD og DR Update.

Lagkage viser seerandele blandt alle seere over 3 år. Uge 1-12 2011.

Kilde: Gallup, MEC

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også