Formater, der formidler politik og udlandsstof uden panderynker, og debatprogrammer om sex og følelser er blandt DR Mamas programtilbud, som skal lokke unge tilbage i public service-folden.

Det fortæller Gitte Rabøl, der er direktør for DR Oplysning og netop har fået bestyrelsens godkendelse af planerne for DR Mama.

“Det gik heldigvis igennem, men der var selvfølgelig spørgsmål, og det ligger bestyrelsen meget på sinde, at vi får mere appel til den unge målgruppe,” siger Gitte Rabøl.

Ungesatsningen er nemlig en del af public service-kontrakten for de næste fire år, som blev underskrevet tidligere på året.

I første omgang får DR Mama en times sendetid på DR HD i primetime samt en DAB-radiokanal og et website fra 15. august. Men hele DR HD vil tage farve af den unge målgruppe, hvilket musicalserien ‘Glee’ allerede er et eksempel på, som Mikael Kamber, mediedirektør i DR, siger i et interview med Mediawatch, hvor han også fortæller om baggrunden for Mama-navnet.

Mere aktualitet i reality
Overskriften er at få de unges øjne op for, at virkeligheden er spændende - også når den ikke er iscenesat og udspiller sig under mexicanske palmer.

“Public service har rigtig meget at byde på til de unge, som de ikke får andre steder. ‘Paradise Hotel’ og ‘De unge mødre’ er jo realityserier uden for tid og sted, hvor der ikke er nogen aktualitet. Vi vil prøve at relatere DR Mamas programmer til, hvad der sker i verden,” siger Gitte Rabøl.

Vil I omdefinere, at realityprogrammer sjældent har meget med virkeligheden at gøre?

“Nej, for relationerne er jo virkelige, og det er dem, der interesserer de unge. Men unge skal også spejle sig i virkeligheden og ikke kun i fiktionsuniverser.”

Skal I lave DR-pendanter til reality-programmerne?

“Nej, men vi skal tænke mere i serieformater. Vi kan se på seertallene, at det har en højere appel til unge, når vi laver en dokumentarserie som ‘Fængslet’, end når vi laver enkeltstående dokumentarprogrammer,” siger Gitte Rabøl.

For lidt DR-betydning for de unge
Mama-satsningen kommer på den dystre baggrund, at de unge ser masser af tv - bare ikke DR. Men når Ramasjang slipper børnene, fra de er omkring 11 år, skal de fremover føle sig hjemme på DR HD - helt frem til de når starten af 20’erne.

“I de senere år har vi ikke været gode til at have betydning for de unge. Nogle af dem ser ‘X Factor’ og dramaserierne, men uden at forbinde det meget med, at det sendes på DR. Det har været svært at skabe noget, der er relevant for dem, for det handler jo ikke kun om at få dem ind i butikken, men at ville dem noget,” siger Gitte Rabøl.

'Perlevenner' med politik
Lampen har først nu lyst grøn for DR Mama, så de fleste programmer er stadig på ‘dummy-stadiet’ og meget kan nå at ændre sig, men ‘Perlevennernes’ (fra Pirat TV, red.) partilederrunde er en af de produktioner, der vil gå i luften.

“Jeg håber, at det kan lykkes at få fat i nogle af de unge, som ellers ikke ville stille ind på debatter med partiledere via ‘Perlevenner’. Det program har en bred appel uden at sigte efter laveste fællesnævner, og det skal ligge op til folketingsvalget, hvor vi også vil tage andre samfundsaktuelle debatter op,” siger Gitte Rabøl.

Vil DR Mama kunne leve op til DR’s berømte Ungdomsredaktion og få lige så stor gennemslagskraft?

“Det ville være fantastisk, men det er ikke realistisk, nogle gange vil vi have hits, som får stor gennemslagskraft, men vi kan ikke blive tilvalgt i samme grad, som da der ikke var andet end DR. Ungdomsredaktionen var legendarisk, og når unge ser DR Mama, skal de opleve, at det er lige så godt, som jeg husker, at det var dengang. Og jeg bliver i godt humør, når jeg ser, hvad de har lavet i DR Ung, det er lykkes at forene public service-universet med ungeuniverset,” siger Gitte Rabøl.

Er det godt nok at have en times sendetid på DR HD til det formål?

“Tidligere har ungestof været spredt ud over kanalerne, og Pirat Tv på nettet, så det er vigtigt, at det kan ligge i primetime på HD, for på de andre kanaler, vil ungestof typisk blive sendt i ydertidspunkterne. Men laver vi noget ekstra godt, kan det sagtens blive sendt på DR1 og DR2,” siger Gitte Rabøl.
 
DR skal lære af Mama-erfaringerne
Hun forventer, at ungesatsningen vil få en afsmittende effekt på de andre programmer, der bliver produceret i DR Oplysning, hvilket er alt fra P3- og P1-programmer, historie og faktaprogrammer.

“Vi skal bruge erfaringerne med DR Mama til at blive bedre til ikke at ekskludere unge fra andre programmer. Dokumentarserien ‘100 dage uden stoffer’ havde høj appel til unge - også på Facebook efterfølgende. De ser også ‘So ein ding’ på DR2 og nogle af historieprorgrammerne, og med ungesatsningen får vi et bredere grundlag for at se, hvornår lykkes,” siger Gitte Rabøl.

Hvad nedprioriterer I for at få råd til DR Mama?

“Vi laver for eksempel ikke længere ‘Boogie’ som formidlede musikvideoer længere. Nu bliver det programmer med mere indhold i. Men vi kombinerer det, vi selv producerer, med indkøbte formater, serier og formater fra eksterne producenter. Det handler om, at vi skal genopfinde os selv i DR og havne i den virkelighed, de unge er i, så vi ikke pådutter dem, hvordan de skal opfatte verdenen,” siger Gitte Rabøl.

Hvorfor har DR så længe nedprioriteret de unge?

“Jeg tror ikke, at det har været bevidst. Strategien har været, at det var på nettet og radioen, man ramte de unge, og så optrådte ungeindholdet ad hoc på de store kanaler. Men nu har vi en mulighed med HD-kanalen, hvor vi kan prioritere og satse på at nå målgruppen.”

Bliver DR Mama et supplement til de eksisterende tilbud til unge på tv, eller skal I stjæle seere fra andre tv-kanaler?

“Jeg tror aldrig, vi bliver andet end et supplement, men vi bliver et vigtigt supplement. Unge er en attraktiv målgruppe for alle medier, men DR har en særlig rolle at spille, og det har vi ikke gjort godt nok,” siger Gitte Rabøl.