MTG kan udfordre TV 2 Norge med SBS-opkøb

Skal det betale sig for MTG at købe ProsiebenSat.1’s kanaler i Norge, bør det være med henblik på at poste flere penge ind i en af kanalerne, så den kan tage kampen op med den kommercielle public service-kæmper TV 2 Norge, som Egmont ejer halvdelen af.
MediaWatch

Det vurderer chefforhandler i norske Aegis Media, Jarle Thalberg, ifølge kampanje.com. På annoncørernes vegne er han i øvrigt ikke begejstret ved udsigten til et MTG-opkøb, fordi det vil mindske konkurrencen på tv-markedet, men fordelen set med mediabureauøjne er, hvis MTG kan skabe en ny og stærkere hovedkanal, som kan sidestilles med TV 2 Norge.

“Giver de en af kanalerne ressourcer til at vokse, kan det være interessant. Da vil vi få en reel udfordrer til TV 2, som kalrer at samle 500.000 seere og mere,” siger Jarle Thalberg til kampanje.com, som mener at TV Norge vil være mest velegnet til det formål.

Både SBS-kanalen TVNorge og TV3 er svage underholdningsmæssigt fredag og lørdag. Da er de “puslinger” sammelignet med TV 2 Norge og NRK, mener Jarle Thalberg.

TV 2 Norge er en overordentlig god forretning for Egmont og havde i 2010 en omsætning på næsten 1,3 mia. kr. og et driftsresultat (ebitda) på 197 mio. kr.

- TBH
 
Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også