Premier League løfter 6'eren
SBS’ 6'eren har i 2011 leveret sine to hidtil bedste måneder. Kanalen er vokset til en kommerciel share på 3,8 procent i 15-50 år, svarende til en vækst på næsten 50 procent sammenlignet med samme periode sidste år, oplyser SBS.
6'erens fremdrift skyldes primært den massive fodboldsatsning på den engelske Premier League, som 6'eren følger med op til seks kampe hver uge.
Der var således seerrekord til en Premier League-kamp på 6'eren, da 180.000 seere i går så Chelsea slå Manchester United.
6'eren blev for to måneder siden lanceret i en HD-version - bl.a. for at kunne vise Premier League-fodbold i HD-kvalitet.