MTG lancerer tv-kanaler i Afrika
Tv-seere i Nigeria og Kenya kan i slutningen af februar købe sig adgang til fire nye Viasat-kanaler, som MTG lancerer. De er Viasat History, Viasat Nature, Viasat Explorer og Viasat Crime, skriver MTG i en pressemeddelelse.
Det er et led i MTG's strategi om at øge tilstedeværelsen på det afrikanske kontinent, ifølge adm. direktør Hans-Holger Albrecht.
"Lanceringen af fire af vores dokumenterkanaler i Afrika er det seneste eksempel på vores strategi om at lancere afprøvede og testede formater i nye territorier. Vores intention er at gøre vores kanaler så bredt tilgængelige som muligt i disse hurtigt udviklende tv-markeder og økonomier. Vi har allerede en free-tv operation i Ghana i Vestafrika og ser frem til at udvikle vores tilstedeværelse i den afrikanske region syd for Sahara fremover," siger han i en pressemeddelelse.
- TBH