Svaghedstegn fra 'Paradise'

Den 7. sæson af Paradise Hotel kom lidt sløvt ud af startboksen igår aftes, i forhold til sidste års rekord premiere.
Per Fanefjord Laursen

TV3 har gjort meget for at promovere den 7. sæson af ‘Paradise Hotel’ og genoplive den hype, der opstod om programmet i 2010, men premieren i går var lidt lunken iforhold til sidste år.

I gennemsnit var der ifølge Gallups tv-meter 227.000 seere til premiereafsnittet.

Sidste år sad rekordmange, 266.000, foran skærmen, da realityhotellet slog dørene op.

Pressechef på TV3, Søren Hedman, tror dog, at man har fat i den lange ende.

“Vi kan mærke, at vi igen i år har fat i seerne. 'Paradise Hotel' er stadig talk of town. Programmet bliver diskuteret meget på de sociale medier. Og man kan især se, at der bliver kommenteret meget på det på Facebook, både under og efter programmet,” forklarer pressechefen til eb.dk

Søren Hedman kan ikke sige noget om, hvorfor der er færre end sidste år, som fulgte med.

Nyskabelsen, talkshowet 'Paradise After Dark', som blev sendt efter realityprogrammet, havde i snit 118.000 seere.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også