VG's Ipad-avis har 25.000 daglige læsere

Norsk VG's Ipad-udgave har mellem 22-25.000 daglige læsere. Den vil kannibalisere på papiravisen, siger chefredaktør Torry Pedersen.
MediaWatch

Mellem 22.000 og 25.000 nordmænd læser deres daglige Ipad-udgave af tabloidavisen VG, kaldet VG+. Hver dag kommer 300 nye læsere til, lyder meldingen fra mediehuset, ifølge kampanje.com.

Dog er Ipad-udgaven også stadig gratis at downloade, men tiden nærmer sig for betalingsudgaven. Det sker dog først, når News Corp.'s Rupert Murdoch har lanceret sin Ipad-avis, og Apple har hittet ud af at etablere en abonnementsordning for Ipad-aviserne.

Medier bliver billigere
I modsætning til den strategi magasinudgiverne hidtil har lagt for dagen, lægger VG's nye ansv. chefredaktør og mangeårige chef for VG Nett Torry Pedersen vægt på, at en lille betaling er bedre end ingen betaling. Samme pris for print og tablet-udgaver er utopi.

"Er bøger blevet billgere i den digitale verden? Ja. Er film blevet billigere? Musik? Ja! Er medier det eneste, som ikke skal være billigere? Glem det," siger han til kampanje.com.

Ipad og andre tablet-udgaver af avisen vil skade papirproduktet, ifølge Torry Pedersen. Dog har den stadig et oplag på omkring 240.000, mens de danske morgenaviser er nede omkring 100.000 eksemplarer. Det vil dog tage tid før Ipad-avisen tjener sig ind, da ti fuldtidsmedarbejdere i øjeblikket arbejder med og VG samtidig bruger "nogle millioner" på ekstern udvikling.

- TBH

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også