"Jeg havde ikke sagt ja til at være formand, hvis jeg troede, at det blev en syltekrukke."

Sådan siger Henning Dyremose, formand for Mediestøtteudvalget, der er nedsat af kulturminister Per Stig Møller (K), og som havde første arbejdsdag i går.

"Jeg går ind i det med den ambition, at vi får lavet modeller, der er så smadder hamrende gode, at de bliver omsat til lov. Og selvom det er den siddende regering, der har etableret udvalget, kan man ikke være sikker på, at samme regering skal omsætte forslagene til lov. Derfor skal modellerne kunne bruges, uanset hvem pokker der regerer landet. Vi arbejder uafhængigt af politiske hensyn," siger Henning Dyremose, der tidligere har været blandt andet finansminister for de Konservative og tilføjer:

"I mit liv som politiker har jeg set udvalgsarbejde, der er omsat til store reformer og til ingenting. Så i sidste ende er det op til politikerne at afgøre, om de vil bruge modellerne."

Mere konkret end Brink Lund-rapport
Formålet med Mediestøtteudvalget er at komme med mere konkrete forslag til mediestøttereformer, som politikerne kan omsætte til lov, end det var tilfældet med professor Anker Brink Lunds omfattende kortlægning af mediestøtten, der resulterede i tre scenarier.

Men Anker Brink Lunds rapport rummede jo også mange konkrete anbefalinger, hvor meget mere konkrete skal jeres forslag være?

"Der ligger en god kortlægning og analyse i Anker Brink Lunds arbejde, men det, politikerne siger, er, at de mangler forslag, der kan omsættes til lovgivning. Det bliver vores opgave at komme med dem, men vi er ikke begrænsede af de tre scenarier, han beskriver. Vi opstiller vores egne, operationelle modeller, som politikerne kan omsætte til handling," siger Henning Dyremose.

Ingen mediestøtte-slagsmål
Udvalget har medlemmer fra de fleste dele af mediebranchen samt medieforsker Ida Willig og en norsk forsker tilknyttet. Men Henning Dyremose frygter ikke, at det vil resultere i formålsløse diskussioner, hvor hver mediegruppe vil forsvare egne interesser.

"Fordi vi netop ikke skal komme med indstilinger til politikerne om, hvilken model vi anbefaler, kan vi frigøre kreativiteten og beskrive en vifte af modeller, som det er op til politikerne at tage stilling til, uden at udvalgsmedlemmerne skal forsvare deres parts-interesser," siger Henning Dyremose.

Åben proces med månedlige møder
Frem til 1. oktober, hvor arbejdet skal være afsluttet, mødes udvalget en gang om måneden, og der vil ligeledes være en månedlig høring med undtagelse af juli måned, hvor der udarbejdes konkrete modeller for reformer af mediestøtten. Der følger også en skriftlig høring i løbet af foråret samt en mundtlig høring, hvor alle er velkomne, 16. maj. Sidst på foråret begynder arbejdet med modellerne, som fortsætter hen over sommeren med efterfølgende møder i august og september.

"Vi planlægger en meget åben proces. Næste møde er en fulddags workshop med en række forskellige mennesker, som har faktuel viden om mediebranchen. Vi indsamler bunker af input, og i skal også gå de forskellige scenarier i Anker Brink Lunds rapport igennem," siger Henning Dyremose.

Udvalget har ligeledes oprettet en hjemmeside, der løbende bliver opdateret med referater af udvalgsmøder, materiale og debat.

"Allerede her til morgen, har jeg fået en henvendelse fra distriktsbladene (de gratis ugeaviser, red.), som har haft vanskeligt ved at blive hørt i debatten om mediestøtten, så de bliver også inviteret med. Når vi er færdig med udvalgsarbejdet skal ingen med rette kunne sige, at de ikke er blevet hørt.

Ingen holdning til støtten - endnu
Der er grundlæggende to forestillinger om medeestøtten: At den grundlæggende skal reformeres, eller at man skal nøjes med at se på delområder af den.

 Hvad er du tilhænger af?

"Det ville være vanvittigt, hvis jeg udtalte mig om det. Jeg er netop valgt som formand, fordi jeg ikke har nogen mening om mediestøtten. Jeg skal som uvildig inden for området prøve at kanalisere udvalgprocessen, så den bliver konstruktiv og kreativ. Hvis jeg ender med at få en mening og en præference for en af de måske ti modeller, vi ender med, bliver det i givet fald først efter, at rapporten er afleveret," siger Henning Dyremose.

Med mindre medieforliget bliver brudt af en ny regering, er politikerne bundet af det og dermed den største del af mediestøttekronerne, som går til licensen, frem til 2014. Hvis tildelingen af FM4-sendetilladelsen, der indtil videre optages af DR's P2, når at blive givet til et privat selskab inden et valg, vil politikerne formentlig også være bundet af det frem til 2019.