Håndboldkvinder trak 1,6 mio. seere

Der er stærkt stigende seeropbakning til kvindernes kampe ved EM i håndbold.
Per Fanefjord Laursen

Seernes interesse for EM i kvindehåndhold er stærkt stigende i takt med holdets præstationer, og overgår nu andre højdepunkter som f.eks. VM i fodbold og Vild med Dans i seertal.

Mandagens opgør mellem Danmark og Rusland tiltrak således 1.631.000 seere, oplyser TV 2.

Isolerer man kampens anden halvleg, blev den det mest sete 'program' på TV 2 i år med 1.746.000 seere.

"Generelt er vi meget imponeret over de foreløbige seertal, hvor der også ved første kamp var direkte konkurrence fra FCKs afgørende Champions League kamp," siger Broadcast Researcher Michael Jensen, MEC, der tror at seertallet vil stige hen mod weekenden, når Danmark måske spille semifinale og finale / bronzekamp.

Seertallet på de første tre danske håndboldkampe har i gennemsnit været 1.233.000 seere. Til sammenligning var der kun 1.025.000 seere til EM i Makedonien i 2008, hvor Danmark blev nr. 11, mens der kun var 546.000 seere i gennemsnit til de ni kampe ved VM i Kina sidste år.  I Kina påvirkede sendetidspunktet tidligt på eftermiddagen seertallet.
 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også