Mr. spokesperson trives i søgelyset

8. december: Jim Receveur var i strid modvind det meste af 2010, men det truede ikke positionen som radiomediets talsmand.
Per Fanefjord Laursen

Radiomanden Jim Receveur var i vælten som mediepersonlighed i 2009, da han udfordrede danske politikere og myndigheder, og dansede en mystisk stoledans med sin investor John de Mol.

Det endte med, at han afleverede sin sendekoncessionen til FM6-sendenettet, og nu driver de to brands, Radio 100FM og Radio Soft, videre som to networks på lokale sendere.

Høj profil trods tab
Det var i 2009 - så hvorfor dukker han op højt på listen af profilerede mediefolk igen i 2010 ifølge MediaWatch’ juleopgørelse af årets meste omtalte personer på sitet?

Den 48-årige udadvendte canadier, der har boet i landet i knap 25 år, er blevet uofficiel talsmand for radiomediet - mest på engelsk og typisk for den kommercielle side af sagen.

Så sent som på New Media Days tegnede han de markedstænkende radiostationer i en debat af FM4-udbuddet - som modvægt DR’s dominerende stemmer. For nylig talte han radiomediets sag i 'Mennesker og Medier' på P1.

Bud efter tolkninger
Men var 2010 ikke snarere præget af nye digitale muligheder og udfordringer - end FM-radio? Rent faktisk var der tit bud efter Jim Receveur, afslører en søgning over årets historier på Mediawatch.

Der blev indgået et medieforlig i maj, hvor radio spillede en rolle som det mest overraskende element. Kulturministeren valgte et genudbud af FM4 koncessionen under nye, anderledes betingelser.

Få uger efter medieforliget blev Jim Receverurs ‘egen’ koncession genudbudt, og han tabte den til hovedkonkurrenten SBS Radio.

Det helt nye radioprojekt på FM4 fik branchen til at spidse ører - og åbne excellark.

Det udløste efterspørgsel på Receveur som fortolker. Han var bekymret for konkurrencen, men også selv hurtigt ud og tilkendegive, at han vil drive den nye radio, som tog mere form, da et hurtigt arbejdende professionelt udvalg hen over sommeren støbte rammerne for den newstalk-radio, som Kulturminister ønsker sig

De kommercielle radioers problemer med at tiltrække en acceptabel andel af lytningen udviklede sig ikke til det bedre i 2010 - og store forventninger til konkurrence og mere mangfoldighed i æteren via mange radioer på DAB kom ikke meget længere i 2010. 

Også her var Jim Receveur eksponent for branchen - denne gang som ressoucesvag kommerciel radio, der ikke vil engagere sig i en ny distributionsform, sålænge forretningen på FM ikke kan balancere.

Tronen vakler
Det er ikke sikkert, at Jim Receveur er ledende talsmand for mediet ret meget længere.

Hovedkonkurrenten SBS Radio, der nu er tæt integreret i SBS Broadcasting Danmark - og med relationer til Berlingske Media - driver nu tre forskellige brands og står meget stærkere målt på ressourcer, marketingmuskler og måske snart på andelen af kommercielle lyttere.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også