Ekstra Bladet på banen med tilbudssite

Ekstra Bladet lancerer i dag sitet dagensbedstetilbud.dk. Lanceringen følger i kølvandet på flere mediers indtog på tilbudsmarkedet.
Philip Shange

Så er klassens frække dreng hoppet med på vognen.

Med lanceringen af Dagensbedstetilbud.dk er Ekstra Bladet nemlig fulgt i fodsporene på andre dagblades lanceringer af lignende tilbudssites.

Forskellen siderne imellem er umiddelbart svær at få øje på, men ikke desto mindre varsler Ekstra Bladet, at:

”Dagensbedstetilbud.dk er et rigtig spændende koncept, som vi glæder os meget til at præsentere for vores brugere, og som vi har store forventninger til. Tilbuddene er nøje udvalgt og med vores ca. 1 mio. dagligt besøgende på eb.dk, er vi overbevist om, at det nok skal blive en succes”, siger internetchef Peter Strøhemann i en pressemeddelelse.   På ganske kort tid har Berlingske Media, Jyllands-Posten og MetroXpress også forsøgt at bide sig fast på tilbudsmarkedet.   Tilbud i hovedstaden
Ifølge Ekstra Bladet vil sitet primært sigte efter tilbud fra landsdækkende kæder samt butikker i og omkring hovedstaden. På sigt skal tilbuddene dog også skal henvende sig til metropolitter i andre større byer.   Ekstra Bladets site er lavet i samarbejde med Dagens Bedste Aps – det samme firma, der står bag MetroXpress’ savemyday.dk.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også