Den største opgave lige nu for DR's konstituerede generaldirektør, Maria Rørbye Rønn, er forhandlingen af DR's nye public service kontrakt.

Skæbnen og timingen ville, at det blev juristen Maria Rørbye Rønn, der bedt om at overtage ledelsen, netop som det nye medieforlig inden 1. januar skal oversættes til de rammer, formuleret i kontrakten, som DR skal arbejde ud fra de næste fire år.

Politikernes medieaftale rummer et klart budskab om mindre detailstyring af DR - men omvendt også en lang række nye punkter, der helt uvant for DR præciserer, hvad der er DR’s kerneopgaver.

”Medieaftalen skal først udmøntes i en public service kontrakt og derefter udarbejder vi fireårige strategier, der opstiller mål for DR,” siger Maria Rørby Rønn.

Hvad er nyklassisk public service
De nye præciserede kerneopgaver må opfattes som grundpillerne for det, som bestyrelsesformand Michael Christiansen sidste år udnævnte til nyklassisk public service.

Interessen internt i DR og eksternt samler sig derfor om ordlyden i den nye public service-kontakt, hvor kerneopgaverne omdannes som konkrete arbejdsbetingelser, som DR skal overholde.

Maria Rørbye Rønn vil meget nødigt tolke på bestyrelsesformandens nyklassiske public service.

”Jeg er ikke meget for at sætte betegnelser på, men der sker en naturlig løbende diskussion af balancen mellem at levere indhold til alle danskere - af høj kvalitet - og samtidig formidle indhold på de forskellige platforme, hvor danskerne er.”

Ministeriet og bestyrelse får sidste ord
I den sidste ende bliver det netop bestyrelsesformand Michael Christiansen forenden af bordet, der skal forhandle kontrakten helt på plads med kulturminister Per Stig Møller, men forarbejdet sker i dialog mellem på den ene side Kulturministeriets embedsmænd og på den anden side DR.

”Min opgave er at bidrage med vore input, således at kontrakten forhåbentlig kan indgås mellem kulturministeren og bestyrelsen inden for nogle måneder,” siger en underspillet Maria Rørbye Rønn, der i de næste måneder forventer at mødes med bestyrelsesformanden efter behov.

Positivt med politisk interesse
Personer i DR-ledelsen, som MediaWatchs har talt med, frygter strammere definitioner – og endda program- og indholdskvoter - i den nye kontrakt.

”Det står i medieforliget, at politikerne ønsker et ’serviceeftersyn’ og mindre detailstyring af DR. Jeg opfatter det som positivt, at det i aftalen fremgår, at man er meget opmærksom på, hvordan public service-kontrakten endeligt skal udformes. Der står også, at DR både skal være smal og bred og både levere tv, radio og internet. Derudover er det lige lovlig tidligt at udtale sig om flere detaljer, for det er politikerne, der selv starter processen, og det er ikke sket endnu. ”

Radioplan godkendes til februar
En anden væsentlig udløber af medieforliget bliver en større programstrategisk øvelse, hvor en ny radioplan skal udarbejdes og vedtages.

DR’s radioudbud skal omlægges i 2011, efter DR har mistet den fjerde landsdækkende FM-kanal. P2 skal herefter dele frekvens med P1 på FM, og det fører til en omrokering af indholdet på FM-fladen. Samtidig forventes det, at P1 og P2 fortsætter og styrkes på DAB, hvor der blandt andet tales om mere tydelige kanalprofiler og færre genudsendelser end i dag.

I det hele taget skal DR’s mange DAB-kanaler udvikles til færre, men nye og mere indholdstunge DAB-brands.

Ingen ved, hvor længe Maria Rørbye Rønn sidder i den konstituerede stol, men hun skal sikre, at processen er i gang og på skinner.

”DR arbejder på en hel plan for, hvorledes vort radioudbud skal se ud fra 1. november 2011. Vi leverer et oplæg til bestyrelsen i februar, som derefter træffer en beslutning,” siger hun og minder om, at DR allerede har kommunikeret grundtankerne i planen, som også omtalt på MediaWatch.

Øget produktionsudlægning i 2011
Endelig skal DR ifølge medieforliget også øge mængden af produktioner, der placeres hos private produktionsselskaber.

”Det er der ikke så meget nyt at sige til lige nu. Det besluttet af politikerne, at udlægningen skal stige, og vi har allerede indarbejdet stigningen og dens konsekvenser i budgettet for 2011. Det skete med sparerunden i forsommeren,” siger Maria Rørbye Rønn.