Valeur og Rugaard udgiver bog

En ny bog af Erik Valeur og Lars Rugaard kaster et kritisk blik på perspektiverne for journalistikken i udkastet til den nye offentlighedslov, der vil gøre det sværere at følge magtens veje og vildveje.
MediaWatch

Statsminister Lars Løkke Rasmussen kunne måske have været 'mail-sagen' om den mulige overbetaling til privathospitaler foruden, hvis lovforslagene til den nye offentlighedslov var trådt i kraft.

Det mener to erfarne dokumentarjournalister, Erik Valeur og Lars Rugaard, der giver åbenheden i Myndigheds-Danmark et serviceeftersyn i bogen 'Ministerbetjening – En journalistisk hvidbog om offentlighedsloven', ifølge en pressemeddelelse.

Ifølge forfatterne vil den nye lov nemlig lukke for adgang til sådanne e-mails og de øvrige dokumenter, myndighederne har måttet offentliggøre, hedder det i en pressemeddelelse.

Bliver lovudkastet gennemført, vil dagbladenes graver-redaktioner blive tvunget til at skaffe sig informationer på anden vis, såsom gennem anonyme kilder, mener forfatterne.

Bogen er finansieret af Dansk Journalistforbunds lokalkredse samt en række journalistiske medarbejderforeninger på store og små medier.

Bogen kan samtidig hentes her.

Om forfatterne
Erik Valeur er journalist på 'Tænk', mens Lars Rugaard er freelance-journalist. De har begge produceret en lang række radio-dokumentarudsendelser for DR. Sammen med kollegaen Christian Nordkap fik de bl.a. Cavlingprisen 1995 for deres afdækning af, hvad der skete under Nørrebrourolighederne den 18. maj 1993.

- TBH

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også