Plummer fastholder beskyldninger mod Knudsen

Selvom Kenneth Plummer i fredags sendte en beklagelse til Lisbeth Knudsen, trækker han ikke beskyldningerne om rod i regnskaberne tilbage.
MediaWatch

Kenneth Plummer skrev i fredags en mail til koncernchef i Berlingske Media, Lisbeth Knudsen, hvor han beklagede at have beskrevet hendes økonomistyring i sin tid som nyhedsdirektør som ”noget nærmest kriminelt”. Men han holder fast i, at økonomien ikke var i orden, skriver Børsen.

”Dog skal du være klar over, at jeg fra David Hellemann og Ulrik Haagerup har modtaget orientering om, at en række programmer produceret i DR Nyheder havde en officiel pris overfor DR Medier og resten af DR samt en uofficiel pris, som kun var kendt i DR Nyheder,” skriver Plummer ifølge Børsen i mailen til Lisbeth Knudsen.

Lisbeth Knudsen ønsker ikke at anlægge en injuriesag mod Plummer, men siger til Børsen, at den afgående generaldirektør mangler at dokumentere beskyldningerne, som ikke er blevet bekræftet af hverken den tidligere økonomidirektør i DR, David Hellemann, eller DR's nyhedsdirektør, Ulrik Haagerup.

- SF
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også