Når seere og lyttere kritiserer sproget, der tales på tv og radio, er kritikken ofte adresseret til DR.

Den store public service broadcaster har i 80 år stillet krav til sit officielle sprog, dog med forskellige tilgangsvinkler. Men den dag i dag står DR stadig for skud, når licensbetalerne er utilfredse med enten udtale, forståelse eller ordbrug.

Tiltrækker DR folk med et særligt dårligt sprog?

“Nej, men vi ved fra undersøgelser fra Norge og England, at brugerne har en særlig forventning til sproget hos public service-udbydere. I England modtager BBC f.eks. langt flere klager end ITV. Også herhjemme er der grund til at tro, at befolkningen føler et særligt medejerskab til DR gennem licensen. En del forventer derfor, at vi skal afspejle netop den sprognorm, som de er opvokset med. Og så kommer klagerne typisk, når mange forskellige segmenter af seere ser det samme program som på DR1,” siger DR-sprogredaktør Martin Kristiansen.

Er det vigtigt, hvordan der tales i DR, så længe flertallet kan forstå, hvad der bliver sagt?

“I DR ønsker vi at levere sproglig kvalitet, uanset genre og platform. Men kvalitet afhænger af sammenhængen. Når man tænder for et satireprogram på DR2, kan man selvsagt let møde en sprogbrug, der ikke ville gøre sig så godt andre steder” siger han og uddyber:

”Troværdighed er en absolut kerneværdi for DR. Og i nyhedsformidlingen er vore brugeres forståelse og afkodning af et emne eller en sag meget påvirket af det sprog, der anvendes. Den måde ord udtales, og sprogmelodien betyder endda ofte mere end de ord, der vælges. Man kan sammenligne sproget med den kropsholdning, en person indtager. Det gør en forskel.”

Taletempoet er steget gevaldigt op de seneste 10-20 år - måske under indflydelse af det generelle tempo i samfundet - og det skal DR vel afspejle?

“Tempo har jo også været efterspurgt på tv i mange år, da det ses som et udtryk for dynamik. Til gengæld vil et roligere tempo ofte blive opfattet som et udtryk for nærvær og overblik. Det er et spørgsmål om balance. Sproget i DR skal både være funktionelt og naturligt - det skal afspejle det sprog, der er i samfundet, men det skal også kunne fungere i en journalistisk sammenhæng.”

Talent under pres
DR har flere værter i æteren end nogen sinde før på mange tv-kanaler og radiokanaler - snart kommer der endda nye værter på DR’s DAB-kanaler.

Er det en fair antagelse, at når DR sender meget mere tv og radio, kommer der også flere værter frem foran mikrofonerne, der har svingende sproglige kvalifikationer?

“Det er klart, at det kræver tid og erfaring at blive en rigtig god vært, men nok så vigtigt bør man se på de ændrede produktionsforhold. Kravet om aktualitet og samtidighed i produktionen med mange direkte sendinger giver nye udfordringer for værter og reportere. Spontansprog fylder simpelthen mere i sendefladen end tidligere. Radiojournalister kan også mangle overskud til at kommunikere i et godt og klart sprog, da de ofte selv skal betjene teknikken samtidig.

I DR er vi meget opmærksomme på, at direkte tv eller radio sproglig set er en særlig genre. Det spontane sprog kan være levende og hverdagsagtigt på den gode måde, men det indeholder også faldgrupper, som når alle landets journalister pludselig ikke kan begynde en stand-up uden at sige ”jamen, altså”. Klichepræget sprog er afgjort en fare ved de korte, hurtige formater.”

Mange vil hævde, at TV Avisen kl. 18.30 og 21.00, inklusive vejr og sport, bør tale rigsdansk - altså det sprog, der tales i Østdanmark, et sted mellem Hellerupsk og lavkøbenhavnsk?

”Hos norske NRK har man gjort en del for at få dialekter ind i public service-programmerne, dog undtaget nyhederne. I DR’s sprogpolitik har vi også nedfældet ambitioner om at give mere plads til dialekterne. DR har historisk medvirket til det statustab, dialektpræget sprog har lidt gennem det rigsdanske sprogmonopol, vi praktiserede i mange år. Det vil vi gerne råde bod på," siger han og fortsætter: 

"Problemet med, at vi har vænnet lyttere og seere fra, at dansk kan udtales på mange måder, gør, at der stadig er brug for en neutral udtale i nyhedsudsendelser, der ikke støder nogle fra eller giver andre associationer. Så kan man altid diskutere, præcis hvordan rigsdansk lyder anno 2010. Det vigtige er, at det ikke må blive et ekskluderende sprog, som kun folk i det storkøbenhavnske område føler er deres.”

Den mest penible sprogudfordring, DR har kæmpet med i de senere år, er slet ikke nyhedssproget. Det er dramaserierne, hvor ældre ikke kan forstå, hvad der blive sagt. Har DR en uløselig konflikt her?

“DR har gjort utrolig meget for at afhjælpe problemet rent lydteknisk. Tilbage står udviklingen i den generelle danske udtalenorm, som dagens skuespillere jo også er præget af. Og her tyder undersøgelser af sprogforståelsen i Norden rent faktisk på, at navnlig yngre danskere taler utydeligere end tidligere. Det er en stor udfordring, men der findes jo skuespillere – også yngre – som både kan spille realistisk og som samtidig er nemme at forstå. Vejen frem for mig at se er en holdningsændring, hvor både skuespillere, journalister og tilhørende uddannelsesinstitutioner igen begynder at betragte sprog og udtale, som en hård kompetence”.