På torsdag den 28. oktober sker førstebehandlingen af medieforliget, der sætter regeringen - plus Dansk Folkeparti og Liberal Alliance - i stand til officielt at vedtage forligets indhold senere på efteråret.

Mediemarkedets opmærksomhed retter sig allerede nu mod den konkrete udmøntning af de mange beslutninger, der ligger i forliget - og ikke mindst, hvornår forandringer træder i kraft, og nye mulighed byder sig til.

MediaWatch bringer her en foreløbig køreplan for de vigtigste mediepolitiske spor, der arbejdes på i Kulturministeriet og i Styrelsen for Bibliotek og Medier.

Ingen hast med mediestøtte justering
Ifølge MediaWatchs oplysninger er det stadig planen, at der kommer et udspil fra kulturministeren om en mindre justering af mediestøttemulighederne. Blandt andet med tiltag, så internetmedier får mulighed for at modtage støtte. Det kunne være fra  udviklingspuljen i Dagbladsnævnet, der i dag udelukkende er øremærket medier på papir.

Timingen er det straks værre med. Ministeriet går først i gang med at skrive på udspillet i november - muligvis december. Det haster nu heller ikke. Finansloven, der vedtages snart, sikrer, at penge er der. Ministerens udspil til en lille tilpasning kan godt ende med først at udkomme i januar eller februar.

I kølvandet på den lille justering ventes det fortsat, at der nedsættes en kommission - muligvis både med politisk og praktisk erhvervskendskab - som kan snitte Anker Brink Lunds store rapport til, så den er mere politisk håndterlig. F.eks. til tre færdige scenarier, der kan vælges blandt, når politikere vil forsøge sig med en større revision af mediestøttemodellerne til næste medieforlig.

Public service-kontrakter klar til tiden
Store dele af mediemarkedet afventer med interesse, hvorledes medieforligets tekst skal filtreres ind i de eksisterende Public service-kontrakter. Forårets forlig er udstyret med mange intensioner om, at dreje DR mod en lidt mere klassisk public service udbyderrolle; til eksempel med sætninger om DR’s kerneopgaver, som “DR skal øge sin dækning af smalle idrætsgrene”, “DR skal styrke dækningen af EU stof” eller “DR skal styrke dækning af internationalt stof”.

DR har udvist bekymring for at få flere detaljer, eller ligefrem kvoter ned i den nye kontrakt, men DR’s ledelse sidder selv med i forhandlingerne med embedsmændene om kontraktens ordlyd. Hvis disse forhandlinger ikke går helt i hårknude, ligger kontrakterne klar til tiden - den 1.januar, vurderer Mediawatch-kilder

News-talk radio på skinner
Det er så godt som sikkert, at koncessionen til at drive den nye taleradio på FM4 bliver tildelt til en privat medieaktør til april 2011. Ansøgerne ventes at få mindst to måneder til at forfatte en ansøgning, så udbudbetingelserne bør offfenliggøres midt i januar. Den tidsplan synes holdbar. Kulturministeriet er i dialog med EU om det forhold, at det er licenskroner, der tildeles en privat aktør. Nye statsstøttesager har man i sagens natur ingen interesse i.

Kulturministeriets embedsmænd skriver allerede nu på en bekendtgørelse om udbuddet, mens selve udbudsbetingelserne forfattes af Radio- og tv-nævnet - hvor den største mediejuridiske eksperise befinder sig.

I november havner et oplæg på medieordførernes borde. Forligsparterne skal sikre sig, at de er enige i rammerne for den radio, som man beder markedet om at levere for licensmidler. Om Venstre og Dansk folkeparti uden videre er helt enige, når detaljerne kommer ned på papir, er et spørgsmål.

Larmende stilhed om TV 2 redning
Om 14 måneder skal TV 2s redningsplan træde i kraft, blandt andet med den vigtige tilladelse til at opkræve abonnementsindtægter. Men der er fortsat total radiotavshed fra ministeriet og EU om, hvornår EU godkender planen - hvis den godkendes, og givet fald hvor der skal justeres.

Trods flere uløste, rent praktiske problemer, når TV 2 skal opkræve abonnement, vurderes det, at det fortsat kan nås.

Håb om ‘digital køreplan’
Medieforliget fra foråret og mini-forliget fra juni 2009 lover, at politikerne beslutter en længe efterspurgt digital køreplan for radio, så radiostationerne og forbrugerne ved, hvad de kan holde sig til.

Det ventes, at Styrelsen for Bibliotek og Medier kan præsentere tre scenarier med forskellige ambitionsniveauer på et tidspunkt i foråret - men det er usikkert, om politikerne vil være klar til at pege på ét af dem.